Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviser om historiske personer. I. Valdemar Sejr og hans dronninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bengerds død, og så længe efter, at hendes dødsmåde kunde
være overført på Dagmar. Thi at denne skulde være død i
barselseng, véd vi intet om; ser vi hen til det forhold, hvori
kongen stod til Helene Gutormsdatter i hendes sidste år, er
det vel endog neppe sandsynligt, Dagmar har snarest stået sin
husbonde fjernt eller været syg og svag en god tid før sin
død[1]. På en senere affattelse af viserne tyder også opfattelsen
af Knud som Dagmars søn; selve denne opfattelse må dog
vistnok hidrøre fra tiden før hans og brødrenes død (1260),
da man kun i de forvirrede og ulykkelige år, der fulgte efter
faderens død, men dog endnu før brødrene var forsvundne fra
skuepladsen, kunde falde på at beklage, at ikke Knud var
bleven konge, men at brødrene havde fortrængt ham fra tronen.
Også det, at den unge Valdemar slet ikke omtales i visen,
tyder på en temmelig sen affattelse; thi vel kaldes Knud for
Dagmars yngste søn, men der nævnes ingen anden, og da
hun beder Valdemar om, at han måtte blive konge, må man
nærmest antage, at visen oprindelig har haft „unge søn“, en
almindelig betegnelse for et nyfødt barn.
Ligger det således nærmest at antage, at viseemnet
væsenlig er tildannet en slægtalder efter dronningernes død,
så er dermed selvfølgelig ikke sagt, at selve visen skulde være
digtet ved denne tid. Måske er dette dog det sandsynligste,
thi sangerne valgte vistnok i reglen nærliggende emner, og når
som her interessen i digtets mest højtidelige øjeblik kommer
til at dreje sig om politiske forhold, der vel for Dagmar havde
en rent personlig interesse, men dog tillige vidner om, at det
var spørgsmål, som for alle havde noget nærværende, så kan
vi neppe gå synderlig længere ned i tiden uden at fjerne os
fra den slægt, der med nogen rimelighed kan antages at have
syslet med disse tanker.
Hvad derimod de tre andre sange angår, da synes de at
måtte være ældre end den nys omtalte, idetmindste efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
