Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviser om historiske personer. I. Valdemar Sejr og hans dronninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og nu atter i Dagmar og Bengerd. Hvert sted er dog
modsætningen ejendommelig fremstillet og alle enkelte
omstændigheder i kærlighedsforholdene er forskellige; her er det en rent
moralsk modsætning mellem to lige berettigede hustruer, der
altså ikke lever sammen eller umiddelbart træder i forhold til
hinanden, men alligevel er modsætningen så stærk, at Dagmar
ikke blot i dødens øjeblik advarer sin herre mod Bengerd,
men også senere, da han trods dette har taget hende, giver
ham anvisning på at blive af med hende igen. Det er klart
nok, at man har tænkt sig Dagmar som den rette adelhustru,
ligesom Tovelille, som den uforanderlige genstand for kongens
kærlighed; ægteskabet med Bengerd er en forvildelse, som han
hårdt må bøde for, men mindet om den elskelige dagens mø
drager som en lys tanke gennem hans drøm og befrier ham
fra det selvforskyldte kors. Valdemar selv er hélt igennem
opfattet som den djærve og retsindige helt, der elsker Dagmar
over alt, indrømmer hende hver bøn, medens hun lever, og
vækker hende til live igen ved sin inderlige attrå. Men han
er tillige svag og let til at glemme; Dagmars fromme bønner
og advarsler på sit dødsleje glemmer han til sin egen ulykke,
og han begår en blodig uret mod sin førstefødte søn; dog er
han stærk nok til at tilbagevise Bengerds onde råd og at
overlade hende til sin skæbne.
Viserne må derfor betragtes fra et dobbelt synspunkt; de
fremstiller dels et lykkeligt ægteskab i hele sin udvikling fra
frieriet til hustruens død i sin mands arme, dels en
modsætning mellem dette ægteskab og et andet, i hvilket kvindens
ondskab er det mest fremtrædende træk. Ligesom vi
andensteds i folkesangen og eventyret hører tale om onde stifmødre,
der gør børnene al den fortræd de kan, således er Bengerd en
stifmoder for hele sit land og folk, det folk, som Dagmar
elskede over alt og hvis mest fortrykte børn det var hendes
første og sidste tanke at bringe lindring og husvalelse.
I fremstillingen af Dagmars ægteskab giver folkesangen
os tre led: frieriet og hidrejsen, den unge hustrus første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
