Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviser om historiske personer. I. Valdemar Sejr og hans dronninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hele deres anlæg og tankegang. Stemningen er her så
bevæget, at man vanskelig kan tænke sig andre som
ophavsmænd til emnets udformning end dem, der selv havde levet
med i dronningernes tid. Når den ene vise synes at have
kendt Valdemar som den enøjede konge (efter slaget ved
Bornhøved 1227), så henvises vi derved vel til hans senere år;
men denne ytring er dog ikke så væsenlig et led i helheden,
at vi tør bygge synderligt derpå; den oprindelige sang har jo
i alle tilfælde været en del forskellig fra den, vi nu har
overleveret, og et enkelt træk kan således meget vel senere, da
kongen havde fået en fremtrædende lyde, være forandret eller
tilføjet som mere karakteristisk, netop på dette sted. Hele
den udélt glade tone i Dagmarviserne, uden hentydning til
det senere forhold, tyder ligeledes på en meget tidlig
oprindelse; endvidere Stranges sendefærd, der også forudsættes i
en anden lille vise om Dagmars terne, som iøvrigt er meget
forskellig fra denne. Også Bengerdsvisens lidenskabelige tone
forklares lettest af den nærmeste samtids stemning, og den
omstændighed, at digteren lader hende falde i krig, er kun et
nyt exempel på den poetiske retfærdighed, der så ofte øves i
kvaddene, selv om de virkelige personer fik lov til at dø en
langt blidere død[1]. Nærmere end til denne formodning, at de
første viser er fra samtiden, den fjerde en slægtalder yngre,
kan vi imidlertid neppe komme spørgsmålet om visernes alder,
idetmindste ikke før nye synspunkter for bestemmelsen er
fremdragne.
Grundtanken i disse kvad er som før fremhævet
modsætningen mellem de to dronninger som den lyse og den mørke.
Det er en gammel og kær folketanke, om man kan kalde det
så, at helten står mellem to kvinder, der hver vil eje ham
hélt og derfor bekæmper hinanden. I oldtiden finder vi
modsætningen i sagnet om Sigurd og de to møer Brynhild og
Gudrun; vi træffer den i fjendskabet mellem Sofie og Tovelille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
