Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviser om historiske personer. I. Valdemar Sejr og hans dronninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frieriet og kongens rådslagning med sin hustru; her den lange
samtale ved skaktavlen, jomfruens kolde spørgsmål om sin
bejlers rigdom, og senere, alt som samtalen bliver fortroligere,
om hans skønhed. Visen fatter sig i korthed; den lader ikke
kongen give noget svar til sendebuddene, kun datteren ledes
frem og det overlades til os selv at slutte deraf, at afgørelsen
overfor de fremmede er lagt i hendes hånd.
Da så de kommer til land, ser de kongen tumle sin hest
på stranden; Dagmar ræddes for hans udseende, han er skel
og énøjet og hun bebrejder Strange, at han har talt om hans
skønhed. Kong Valdemar mistede som bekendt et øje i slaget
ved Bornhøved, og det er sandsynligvis dette, som har bragt
talen om ét øje ind i kvaddet; men det udelukker dog ikke,
at selve opfattelsen er ældre og at en sang, som var digtet
før hin tildragelse, på dette sted omtalte kongens afskrækkende
udseende for den unge pige, selv om det fra først af kan have
været et andet træk, som var fremhævet. Selve tanken er på
dette sted ikke uden vanskelighed; den færøske sang har
opfattet visen således, at Dagmar havde fattet kærlighed til
Strange, så hans sendefærd altså gjorde ham utro mod sin
herre, hvorfor også Valdemar dér hugger ham ned. Vor vise
derimod ender jo med, at alt er glæde, Strange får rige gaver
for sit vel udførte hverv og Dagmar tiltræder strax sin
værdighed som landets moder. Skulde da digteren slet ikke have
haft nogen hensigt med sin replik om den „skele svend“?
Det synes at stride mod den korthed og sluttethed, der ellers
går gennem hele sangen. Det kan heller ikke ret vel tænkes
at have været hans mening at fremstille Dagmar som et
dydsmønster, en ung pige, der føres til Valdemar under foregivende
af, at han er rig og skøn, medens hun i virkeligheden finder
ham grim og gammel, men hengiven i sin skæbne af
pligtfølelse bliver hans lykkelige hustru. Nærmest har det vistnok
ligget for digterens tanke at lade dette første indtryk træde
mellem Stranges lovtale og hendes kærligheds lykke for at
undgå det ensformige i skildringen og give slutningen en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
