Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviser om historiske personer. I. Valdemar Sejr og hans dronninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selvstændig interesse, der ellers let kunde gå tabt, når modtagelsen
kun blev hvad man måtte slutte af det foregående. Og tanken
er jo tilmed så sand og slående. Vistnok er det ofte så, at
karl og kvinde ved første øjekast opdager den skjulte sympati
mellem deres sjæle; men ofte vil det dog også være tilfældet,
at de, som har fundet hinanden i dybeste forstand, må tilstå,
at det første møde var alt andet end varselfuldt i den
henseende, og i endnu højere grad vil det kunne være tilfældet,
hvor som her forventningen er spændt usædvanlig højt og den
uerfarne pige tror at måtte finde hele sin ægteherres
heltestorhed i hvert træk, hele hans ædle sjæl og hver en højbåren
tanke i hans øje og på hans pande. Derfor kommer denne
skuffelse i det sidste øjeblik før mødet; men digteren véd, at
han end ikke har behov at antyde omslaget i brudens sjæl,
da hun nu modtages af den ædle mand, der tager hende i
favn, giver hende sin krone og sætter hende i sit højsæde;
omslaget ligger jo udtrykt i de gaver, som både hun og kongen
gav hr. Strange: han har tilvisse sagt sanden, da han skød
tavlebordet fra sig ved hendes spørgsmål om sin herres
skønhed, da han så op imod den klare sol og udbrød: „han er
langt skønnere end nogen min lige!“
Den anden vise omhandler i grunden samme emne, kun
at den lægger tyngdepunktet på et andet sted; medens den
går let hen over sin skildring af hjemmet og afrejsen, dvæler
den ved ægteskabets første samliv og dronningens første sejr
over sin ægteherres hårde tanker. Det er brudens moder,
som giver hende de gode og milde råd for at vinde folkets
yndest, men det er datteren selv, der ved sin stille myndighed
overvinder kongens modstand. Alle fanger skal lades af jern,
alle plovpenge skal eftergives, — og biskop Valdemar skal
løslades af sit fængsel. Da så kongen ikke vil indrømme
hende dette, fordi han tror at forudse store ulykker, om det
skete, sætter hun sin nylig vundne krone mod hans
betænkeligheder: hvad der skal ske i fremtiden står i Guds hånd,
men ingen har givet kongen ret til at være sit eget forsyn på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>