Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Roskilde-Knud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den rige medgift, der er stor nok til at lade ham glemme, at
det her gælder hans hals.
Fra selve mordet har visen fire træk, af hvilke vi kender
de tre, lysenes slukning, Knuds drab og Valdemars flugt, af
Sven Ågesøns og Saxes fortælling. Det fjerde derimod, at
Sune („Sønne“) skulde have opdaget, at Nilavs bar sværd
under skind, medens alle andre var våbenløse, omtales ikke
andre steder. Af begivenhederne efter mordet omtales flugten
til Jylland, der siges at være fremmet af „Esberns svoger“,
og Valdemars opråb til Jyderne: han klager over
niddingsdåden i Roskilde og opfordrer alle som kan ride hest til at
møde, hver velbyrdig mand til at „drage sine sporer over de
lange veje“. Tilsidst afsluttes visen, som vi nu har den
overleveret i en eneste afskrift, med i få ord at fortælle om Svens
fald, Nilavs’s straf og Valdemars kongedømme.
Der er flere træk i denne fortælling, som for den
opmærksomme iagttager vil indeholde tilstrækkeligt vidnesbyrd
om, at denne digter stod begivenhederne nær og at han øste
sin kundskab om dem af den umiddelbare overlevering, ikke
af nogen skriftlig kilde, medens enkelte uoverensstemmelser
med historien ikke kan svække dette indtryk. Når kong Knuds
morder således kaldes Nilavs, medens der ingen tvivl kan
være om, at jo hans rette navn var Ditlev, så kan det enten
være forandret i tidens løb, idet man har sat et bekendt for
et ubekendt, eller det kan alt være gjort således af digteren,
fordi det valgte navn af tilfældige grunde havde fået en
bibetydning af det underfundige; på samme måde gav
traditionen hellig Knuds morder navnet Blakke istedenfor Ejvind
Peber o. l.
Endnu et andet træk må vistnok anses for en
forvanskning af det oprindelige, nemlig omtalen af de to søstre. Medens
det nemlig kan have været rigtigt nok, at Sven først bød
Nilavs sin søster liden Kirsten, hvis hånd dog ikke kunde
friste ham, så var uden al tvivl den Sofie, som gjorde
udslaget, kong Knuds og ikke hans egen søster. Det er end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
