Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Roskilde-Knud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke usandsynligt, at dette kan være et historisk træk. Da
nemlig Valdemar kom over til Jylland, fortæller Saxe, ægtede
han den unge Sofie, den myrdede kong Knuds søster, dels for
at knytte dennes parti nærmere til sig, dels for at ikke nogen
af hans fjender skulde finde hende ugift efter ham, om lykken
skulde gå ham imod og måske for en tid fjerne ham fra land
og rige. Denne frygt for at sejrherrerne vilde bemægtige sig
den unge pige, der var bekendt for sin skønhed, kan meget
vel have haft sin rod i rygtet om, at Sven havde lovet sin
ven og medhjælper Ditlev denne del af byttet, medens han
for sin del fik „enevælden“ i Danmark. Visen har da på
dette sted haft „hans“ for „min“.
I sin helhed bærer visen præg af at ville skildre netop
særlig kong Knud og hans sørgelige skæbne; herpå tyder
ligefrem det første omkvæd, der tilmed giver ham et tilnavn, som
vi ikke kender andensteds fra, men som ikke desmindre synes
at måtte være historisk. Det er først og fremst hans drab,
Svens plan går ud på, det er det der skal betales med den
skønne søster. Det andet omkvæd derimod: „I drage eders
forgyldte sporer over de veje“, kan kun opfattes som en
tiltale eller et opråb til hævn over den faldne konge, og det
svarer atter til de vers (21—24), der skildrer Valdemars
bestræbelser for at samle Jyderne til modstand mod kong Sven:
dem tilråber digteren, at de skal drage deres sporer over
vejene, at de skal væbne sig og drage ud mod drabsmanden
for deres konge, der har ægtet Sofie og derved givet den
faldne oprejsning i sin grav, at ikke hans søster skulde blive
et nyt offer for niddingernes planer.
Men ved denne opfattelse af visen nødes vi til at
tillægge den en meget høj alder, ja en fuldstændig samtidighed,
og denne opfattelse bør formentlig fastholdes. Den kan ikke
være fra Valdemars senere kongetid, thi det varede ikke længe,
før det forbund mellem hans og Knuds partier, der skaffede
ham sejren på Gråhede, opløstes og gav plads for gensidig
misnøje og mistanke; man havde ventet en strængere straf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
