Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Roskilde-Knud. - III. To viser fra Valdemar Sejrs tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under ét og at samle alle de poetiske træk til ét billed.
Endvidere så vi noget lignende i viserne om kong Valdemars
dronninger; thi også her får man af de mindre det indtryk,
at de er fremgåede af øjeblikkets kærlighed og had, medens
den større er en stille og stemningsrig skildring af en
forbigangen afrundet tildragelse. Men ingensteds træffer vi i
middelalderens digtning noget, der i den grad bærer præg af at være
„lejlighedsvise“ og hvis betydning tillige er omtalt af en
samtidig historieskriver, som i denne om „herre Knud lilles“ drab
og opråbet til hævn over hans skændige mord.
<b>III. To viser fra Valdemar Sejrs tid.<7b>
Foruden viserne om kongens tvende dronninger har vi
endnu bevaret to andre om politiske begivenheder i hans tid,
nemlig kampen i Vestergøtland og fangenskabet i Meklenborg.
Der er et vist slægtskab mellem disse to sange, som gør at
vi nærmest må tænke os dem opståede ved samme tid, man
kunde fristes til at sige: sungne af samme skjald. Der er det
samme blik på begivenhederne: de ses i store omrids og
eventyrlig forstørrelse, som vi kender det fra oldtidens sagn; der
er samme rige stemning, som vi ellers så sjældent ser den
udtrykt i ord fra hin tid: i det ene tilfælde klagen over det
store mandefald og al den sorg, det bringer over de efterladte,
i det andet glæden og den umådelige jubel over kongens
tilbagekomst; der er endelig en lighed i tonefald, som man
lettest får et umiddelbart indtryk af ved at læse eller høre
dem sammen og i modsætning til andre. Tager vi f. ex. visen
om Roskilde-Knuds mord, da vil forskellen være iøjnefaldende;
skønt dens emne så vel egner sig til lyrisk behandling, så
hører vi dog kun gennem omkvædet sangerens lidenskabelige
bevægelse, idet han opildner til hævn, fortællingen må virke
ved sig selv og fremkalde den tilsigtede stemning. Ligeså
med viserne om dronning Dagmar; de ligefremme udtalelser
om den fred og lykke, som fulgte hende overalt, hidrører ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
