Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Roskilde-Knud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammenhæng med det foregående, men synes snarest at slutte sig til
vers 22; men det er tillige så mat i sine udtryk, at det slet
ikke tåler nogen sammenligning med hovedfortællingen, der vel
heller ikke udmærker sig ved høj poetisk flugt, men dog skildrer
begivenhederne i kraftige korte træk. De sidste to vers vilde
ganske vist kunne tænkes oprindelig at have hørt til en vise
som denne, men de er dog så kortfattede, at man vanskeligt
kan tro, at digteren, dersom han fra først af havde havt hele
emnet for sig, vilde have fordelt fremstillingen så ulige.
Derimod lå det nær for en senere tid at tilføje denne afsluttende
fortælling, måske med udeladelse af den oprindelige slutning
om udbuddet, da dog det oprindelige synspunkt måtte tabes
og da overleveringen jo ikke kender til den rent historiske
interesse.
Under forudsætning af, at denne fortolkning er den rette,
har vi da i denne sang en af de mærkeligste levninger af vor
middelalders digtning, en virkelig „historisk folkevise“, ikke
blot en „folkevise om historiske personer“, et kvad, der selv
spillede en vigtig rolle i udviklingen af en af de mest
følgerige kriser i vor udvikling. Og denne omstændighed kaster
lys til mange sider og giver et ypperligt bidrag til forståelsen
af folkesangens karakter og oprindelse i det hele. Vi ser her
stadfæstet hvad sagaerne fortæller, at de kvad, som mindedes
fra slægt til slægt, havde deres ophav fra bestemte historiske
tidspunkter og såre ofte selv var led i den historiske
handling. Viserne var politiske taler, deres fremstilling af
begivenhederne farvet af partiinteressen, de var lyriske udgydelser i
episk form, de var „øjeblikkets børn“. Dette er én række af
folkesange, det er ikke den ypperste, men den er lige så
mærkelig som den anden, den fuldendte kunstdigtning, der
tildanner emnet efter sine egne love uden at bindes af
øjeblikkets stemning og øjemed til at være bærer for evige ideer.
Således har vi i visen om Erik Glippings mord to
partifremstillinger, fra kongens og fra de fredløses stade, og dertil en
stor episk fortælling, hvis tanke var at fremstille alt dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
