Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. De fredløse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
henseende: han har ingen fæstemø her, siden han er udlagt
fra landet. Rane svarer med en trusel: er han udlagt, så
har han heller ingen yderligere hensyn at tage, han vil brænde
og skænde overalt hvor han kommer frem i deres land. Nu
tager margreven ordet; det er en meget karakteristisk
modsætning, der kommer frem i de to ægtefolks svar, hun tænker
som hun gør, „fordi hun haver sin datter kær“, han derimod
tænker nok så meget på sit gods og sine bønder og lader
datteren være datter. Således kom da Rane til sin brud; men
han véd nok hvad der sømmer sig en fredløs mand, han kan
ikke blive for at drikke bryllup i forældrenes hus, „imeden han
er udlagt fra venner og frænder“. Først efterat de er komne
ud i skov og mark, hvor ingen færdes ved nattetide af
frygt for de fredløse, først dér reder de deres brudeseng på
det nyslagne græs. Det er som om digteren frygtede for, at
han endnu ikke skulde have betegnet deres „udlægd“
tilstrækkeligt; thi han tilføjer en samtale mellem brudeparret,
der lægger den endnu nærmere. Bruden beklagede sig over
hans færd og mente, at det vilde været anderledes, om de
havde ladet kong Erik leve. Men Rane svarer hende med et
slag på kinden: han har ikke voldet kongens død! selv om de
er ene, skal hun vogte sine ord, thi „skoven har øren og
marken øjne“; skulde nogen høre, at de stod i forbindelse
med kongemordet, ligegyldigt hvordan, så vil de tilvisse komme
til at undgælde det! — Man kan ikke let tænke sig noget
mere rask og let udtryk for den fredløses eventyrlige liv end
dette lille billed af Ranes giftermål. Med rette er
hovedomkvædet valgt herefter: „imeden jeg er udlagt både fra venner
og frænder“, thi det indeholder forklaringen til den hele
handling; men ikke mindre betegnende er det andet: „det er mig
ofte førre sagt“; thi det forklarer den lette spøgende tone,
der fremgår af ridderens gode humør; hvad der er sket med
ham er en uundgåelig skæbnes bud, det blev spået ham for
længe siden, at han skulde miste sin fred, og hvad kan det
hjælpe at ville sætte sig op imod tilskikkelsen? Nu gælder det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
