- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
390

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. De fredløse.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Finnerup lade; det var ham, der under de givne forhold som
kæmrér forestod hoffets „rede“ (økonomi).

Der er opbevaret to viser om Rane Jonsøn, den ene
fortæller om hans giftermål, den anden om hans død; de
foreligger begge, ligesom de fleste andre, i forskellige bearbejdelser,
deriblandt en længere og flere indbyrdes beslægtede korte.
Det vil dog snart ved en nærmere betragtning vise sig, at
den vidtløftigere form er af langt senere oprindelse, den er
opstået af den kortere ved en række indskud, tildels af meget
ringe værd. Når der således, efterat det er sagt, at rygtet
om Ranes tilfangetagelse går så vide om land, tages fat på
en udtværet fortælling om, hvorledes det var gået til (hvorved
scenen henlægges til Randers og fortsættes på det efter
reformationen oprettede Dronningborg slot), så er det indlysende
nok, at dette ikke kan have været visens oprindelige form,
og de fleste andre indskud lider af lignende mangler, ligesom
de er prægede af en følsomhed, der er aldeles fremmed for de
ældre folkesange. Derimod har den længere form det fortrin
at have bevaret det oprindelige versemål renere og vi kan
derfor rette flere enkeltheder som også supplere enkelte
udeladelser efter den[1].

Tager vi nu viserne som de derved fremtræder i en
naturligere form, så møder vi i dem to af de mest lette og
livlige fremstillinger i hele rækken af historiske sange. I den
første fortælles om Ranes ejendommelige frieri. Han beder
sadle sin hest for at ride til „margrevens“ gård, han er
engang, før fredløsedommen overgik ham, bleven trolovet med
hans datter. Margreven får ikke svaret på hans frieri, før
hustruen tager ordet fra ham og afviser enhver tanke i så


[1] Versemålet er tildels forstyrret i opskrifterne af den kortere form, idet de fleste
vers har 5—6 i stedet for 4 linjer. Men dette ligger dels, som S. Gr. har påvist, i det
ejendommelige omkvæd, dels deri at de samme to linjer flere steder har dannet
slutningen af ét og begyndelsen af det følgende vers. Et enkelt sted er en rent prosaisk
bemærkning ved afskrivningen bleven misforstået og lavet om til en verslinje (B v. 2:
„og så til junker bolde“; Rane har nemlig først talt til svendene og vender sig nu til
junkeren).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free