- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
408

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Liden Kirsten.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham, så hun forudsættes at ville bøde på hans forseelse eller
føle hans straf. Den islandske vise derimod, der også er
meget gammel og har bevaret såvel de øvrige navne som
deres rette slægtskabsforhold, kalder ham kongens
søskendebarn. Begge disse opgivelser kan sigte til historiske personer;
dronningen havde virkelig en broder, som hed Boleslav, et
polsk navn som hos os forandredes til Buris, og kongen havde
en frænde af samme navn; de var næstsøskendebørn.

I den danske historie nævnes kun denne sidste; han var
en søn af Sven Estridsøns sønnesøn Henrik Skatelår og en
broder til den Knud, der under kampen mellem kongerne Sven
og Knud i lang tid gjorde Valdemar hertugdømmet i
Sønderjylland stridigt. Buris stod ligesom hans broder på kong
Knuds parti, men da dette efter hans mord i Roskilde sluttede
sig til Valdemar og Sofie, deltog han med hæder i kampen
mod Sven indtil dennes fald på Gradehede. Han belønnedes
af Valdemar med rige gaver og store len, men denne vedblev
bestandig at have ham mistænkt for selv at tragte efter kronen.
Da kongen derfor 5 år efter gjorde sin bekendte rejse til
Tyskland, tog han Buris med, forat ikke fristelsen til at benytte
lejligheden til omvæltninger skulde blive ham for mægtig.
Kort efter sin tilbagekomst oprettede Buris derpå et
Cistercienserkloster i Tvisel ved Holstebro, „ihukommende sin faders
og sine brødres hastige død“, for at have et tilflugtsted efter
denne verdens farefulde løbebane (påske 1163). I et par år
synes der nu at have været et godt forhold mellem de to
frænder, Buris deltog med megen tapperhed i Vendertogene,
ligesom han i det hele synes at have været en djærv og
dygtig mand, hvis rygte kun senere fordunkledes ved hans
ulykkelige skæbne. Anledningen til at kongen atter kom til
at nære et bittert fjendskab til ham kom, da hæren på et
Vendertog kårede den unge Knud til faderens efterfølger på
tronen, en tysk skik, der var aldeles fremmed her i Norden
og berøvede kongefrænderne den ret, som de hidtil havde haft
til ved tronskiftet at optræde som kongsemner. Valdemar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free