- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
409

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Liden Kirsten.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde neppe nogensinde glemt, at Buris var en søn af hin
Henrik, som var med til at svige og myrde hans fader i
Haraldsted skov, nu blussede hans mistænksomhed op og gjorde
ham til hans uforsonlige fjende, Da stormændene kort efter i
Roskilde blev kongebarnets håndgangne mænd, gentog Buris
sin vægring, idet han ikke uden grund gjorde gældende, at
det var en udenlandsk skik således at være edfæstet til tvende
herrer; thi ingen kunde vide, om ikke Knud engang i tiden
kunde sætte sig op imod sin fader og derved bringe sine mænd
i den nødvendighed at bryde den ene ed for at kunne holde
den anden. Endvidere udtalte han den mening, at kongen
burde give sine frænder anselige og arvelige len som vederlag
for at kongedømmet blev arveligt i hans slægt og unddragen
deres kappestrid. Absalon mæglede et forlig mellem frænderne,
således at Buris aflagde eden, men til gengæld fik store
for-leninger i Jylland, men brådden af denne strid var bleven
siddende i begges hjerter. Kongens mænd kom snart under
vejr med, at Buris stod i hemmeligt forbund med Normændene,
og Valdemar tøvede ikke med at bringe den farlige mand i
sikkerhed på Søborg; da det snart viste sig, at mistanken
havde været grundet, idet Erling jarl kom herned efter aftale
med Buris, blev denne sat i varigt fængsel, medens han
selvfølgelig mistede sit len og sine ejendomme (1167); han
efterlod sig ingen slægt.

En halv snes år efter fristede en anden kongefrænde
samme skæbne for den samme forbrydelse; det var Erik Lams
søn Magnus; han overbevistes om at have tragtet kongen efter
livet og kronen, men Valdemar foretrak kun at straffe ham
på friheden og han døde som det synes på Søborg.

Andet fortæller de samtidige kilder ikke om disse tvende
mænd; men en tysk kronist fra midten af det følgende
århundrede, Albert af Stade, har blandt mange andre fortællinger
af den brogede overlevering også opbevaret et par beretninger
om disse danske kongsemner. Ved året 1144 fortæller han
nemlig om en datter af Herman af Winceburg med Ljudgard,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free