Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Liden Kirsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
svend, hvis hånd kongen ringeagter for sin søster: han vil
skaffe hende en „hertug“ til mand, Buris er kun en
„hestedreng“, en „hestetyv“, d. e. en træl, en svend af ringe kår.
Da han imidlertid tillige siges at være dronningens broder,
kan der hermed kun være ment, at han er såre ung og
derfor endnu i en underordnet stilling ved hove, hvor enhver
måtte tjene sig op nedefra; det er bekendt nok, hvorledes
endnu den dag idag bonden og bondekarlen ser ned på den
halvvoxne svend og med hvilket eftertryk ordet dreng bruges
om ham, når der er tale om anliggender, som antages for at
ligge over hans alder. Når visen derfor siger, at han vel ikke
er meget „rig“, men dog turde være hendes lige, samt at
kongen vil give hende til en „rigere“ ridder, så er der
vistnok oprindelig herved tænkt på ordets gamle betydning „mægtig“,
„formående“, ligesom når Kristus senere (v. 63) kaldes den
rige: det er den mandige evne, den ridderlige øvelse, et vel
erhvervet navn, som kongen vil kræve af sin måg, og det har
Buris endnu ikke, han er en svend uden navn, der endnu
ikke bør bejle til en højbåren kvinde.
Vi er ingenlunde berettigede til at tvivle om, at dette i
virkeligheden var det historiske forhold, og at Kirstens
forførelse var en hævn af dronningen over det hånlige afslag,
hendes frieri på broderens vegne havde mødt. Lige overfor
denne bestemte fremstilling af forholdet kan den islandske
almindelige indledning ikke komme i betragtning; thi således
omtrent måtte skjalden fremstille det, når han ikke kendte
andet end selve forførelsen og hvad der fulgte på. Men
historisk vished kan vi selvfølgelig ikke på nogen måde komme
til, det må være os nok at se vejen ryddet for en ligefrem
forståelse af digterens emne i sit forhold til den virkelige
historie.
Af visen haves ikke mindre end 8 danske opskrifter, alle
aftrykte i Sv. Grundtvigs store samling; dertil kommer
forskellige norske og svenske tilligemed 5 islandske. Når talen
er om at udfinde den oprindelige form, er der dog kun tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
