Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI. Liden Kirsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
væsenlig forskellige affattelser at vælge imellem, to danske
og én islandsk, de andre er kun mere eller mindre udartede
overleveringer. Hvad nu først den islandske angår, da bærer
den præg af en utvivlsom alder; man ser strax, at den er
båren ned gennem tiderne af et folk, som i høj grad er skikket
til at fastholde overleveringen, og det kunde derfor synes, at
vi her måtte vente at finde den oprindelige viseform. Dette
er dog vistnok ikke tilfældet; tonen er så fremmed for hele
vor middelalderlige visedigtning, at vi må antage, at det er
gået med „liden Kirsten“ som med „Tovelille“, at nemlig
emnet vel i en meget tidlig tid er overført til Island, men at
det har fundet sin selvstændige behandling deroppe[1].
Det islandske „Soffiu kvædi“ begynder med at føre de to
søskendebørn kong Valdimar og Burisleif frem; én af dem skal
fare i leding og loddet træffer den sidste, men han lader som
han var syg og får kongen til at drage afsted; digteren véd,
at Valdemars kampe gjaldt Venderne, ja i en enkelt opskrift
siges han endog at være dragen ud imod kong Sven. Neppe
er kongen borte, før Burisleif går did, hvor kvinderne danser,
her forfører han liden Kirsten. Da kongen kommer hjem,
modtager Sofie ham med den efterretning, at hans søster har
født en svend og en mø, og der sendes folk ud for at hente
hende til hove. Skildringen af de følgende scener minder
stærkt om den danske vise; de kommer til gluggen og ser
den unge moder med sine børn, men da de så trænger ind
til hende, føler hun strax, hvilken udgang dette vil få, og
uddeler sine ejendele til ternerne. Efter islandske visers og
sagaers skik prøves hun længe af kongen uden at hendes
tilstand opdages, end ikke mælken af hendes bryst bliver et
fyldestgørende bevis imod hende, hun forklarer dens
tilstedeværelse af sin hjertesorg ved at skilles fra sine terner. Endelig
danser kongen hende til døde; den femte dag sprang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
