Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svend Grundtvig, Bugge og Storm, men dog især imod mig,
synes yderligere at give dette kapitel en mindre heldig karakter.
Hovedspørgsmålet overfor disse viser er jo fra et
historisk synspunkt dette, om og hvorvidt de har en selvstændig
værd som kilder fra samtiden, altså først, om de overhoved
er samtidige. Før vi imidlertid kan gå over til at prøve de
kendetegn, som prof. Steenstrup anfører som skelnemærker
mellem samtidige og senere digtede viser, ægte og uægte træk
i det overleverede, vil det være nødvendigt at fæste
opmærksomheden på det udgangspunkt, han herved har taget og som
han synes at holde for hævet over enhver tvivl. Han går
nemlig ud fra som givet, at den digter, som véd besked med
sammenhængen i en historisk tildragelse, også vil sige os (den
rette) besked derom. Spørgsmålet er altså kun, om vi har
en samtidig, vel underrettet forfatter for os; er dette tilfældet,
kan vi også stole på hans vises historiske karakter; viser det
sig derimod, at han er galt underrettet, så er han ej heller
samtidig. At jeg ved mine fortolkninger af viserne har taget
et næsten modsat udgangspunkt, synes prof. Steenstrup helt
at have oversét, hvor omhyggeligt jeg end har gjort
opmærksom derpå og søgt at drage det ind under en alsidig drøftelse.
Havde han lagt mærke hertil, vilde han utvivlsomt i sagens
interesse have underkastet det en sådan drøftelse, da jo dog
de egenlige princip-spørgsmål ikke bør lades udenfor al
betragtning ved siden af den detaillerede linje- og stavelse-kritik.
Efter min opfattelse vil det ræsonnement, som ligger bagved
prof. Steenstrups domme — eller flertallet af dem, thi de
falder meget ulige —, vel i alt væsenligt kunne gøres
gældende overfor krøniker og årbøger, men det er uanvendeligt
ved fortællende digte af den art som vore folkeviser. Jeg har
for at betegne dette kaldet dem „folkeviser om historiske
personer“, ikke „historiske folkeviser“, og jeg har søgt vidtløftig
at godtgøre, at de er fremgåede af en mere eller mindre fri
poetisk produktion; deres forhold til den historiske virkelighed,
således som forfatteren godt kan have kendt den, er ikke af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
