Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den umiddelbare art, som kan kræves af et kildeskrift, men
af en mere sammensat og en finere natur, som det bliver vor
sag i hvert enkelt tilfælde at efterspore. Da vi således i hele
vor literære betragtning af disse viser er uenige om et
grundforhold, som jeg selvfølgelig skal komme tilbage til, er de
bemærkninger, som jeg skal tillade mig her at fremsætte om en
række, af prof. Steenstrup behandlede viser, af meget
forskelligt værd for min egen opfattelse af dem og væsenlig kun
beregnede på at vise, hvilke vilkårligheder den naive opfattelse
af et direkte forhold mellem virkelighed og viseindhold
medfører, når den som her jævnlig kommer i konflikt med
forfatterens meninger om visernes alder og værd, som i
virkeligheden er hentede anden steds fra.
Endnu en anden omstændighed må her tages i betragtning.
Jeg har, som jeg tror med rette, skelnet mellem viseemnets
oprindelige udformning og den til os overleverede viseform[1].
Denne sidste er som regel overleveret os fra tiden omkring
år 1600, og kun indre grunde kan yde os nogen garanti for,
at vi i den har så langt ældre digte; næsten alle er de jo
skæmmede af senere tilsætninger, forvanskninger og
forglemmelser. Og ikke blot det; der kan i den overleverede form
også være omdigtninger af ældre sange, nyere digteres forsøg
på at behandle samme emne selvstændigt, således som vi jo
kender det fra den nyere tid. Som håndgribeligt bevis for en
sådan omdigtning har jeg nævnet de ældste danske viseemners
vandring til Island; det er ikke selve viserne der vandrer,
men emnet; den islandske digter reproducerer det selvstændigt,
efter sin og sit folks smag. Det er derfor ikke nok at det
eftervises, at en opbevaret viseform er fra en forholdsvis sen
tid; deraf følger endnu ikke, at ikke dens indhold, den i visen
nedlagte opfattelse af personer og begivenheder, er langt ældre,
samtidig, om man vil; vi har i det tilfælde to tidsaldres og
to digteres samarbejde for os: den første har formet det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
