Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det kommer derefter til forhandlinger, som ender med kongens
drab og marskens landflygtighed.
Den længere vise udmaler dette med det højeste
mesterskab, idet den foruden de i den kortere givne motiver også
benytter og omdanner dem i en helt forskellig sang: „Nu
stander landet i våde“. Fortællingens gang er her denne:
Marsken har onde drømme, som hans hustru, fru Ingeborg,
søger at bortforklare; han drager i leding, kongen forfører
hende, og hun ægger sin mand til hævn. Denne henvender
sig da til kongen „på breden ting“, de kommer i ordstrid,
og det ender med en undsigelse. Nu kommer hans hustrus
frænde, ung Rane, marsk Stig til hjælp; kongen lokkes på
jagten til en ensom hytte, hvis gådefulde beboerske spår hans
nære død, og derfra til Finnerup lade. Af frygt for marsken
beder kongen Rane lukke døren vel, men denne sviger ham
og lader den være åben. Næppe er de komne til ro, før „fru
Ingeborgs bud“ banker på, og „de“ kaster sig over den dårlig
skjulte konge; det er marsken og hans svende. Derefter følger
scenerne på Skanderborg, hvor drabet forkyndes for
dronningen, og med den hævnede hustru i „hans egen gård“;
endelig landflygtigheden og opførelsen af Hjelm.
Nils Ebbesens-visen svarer led for led til dette viseemne,
kun at den er fyldigere end den ældre, mindre rig end den
yngre form. Indledningen er en kort fremhævelse af en ond
spådom om grevens færd til Danmark; samtalerne ved Randers
strand og i „hans egen gård“ står jævne med Stigs undsigelse
på tinge og hans hustrus opfordring til hævn; at de kommer
i den modsatte orden, har jo sin grund i den simplere
handling, i hvilken fornærmelsen ligger i selve samtalen, ikke forud
for den. Ridtet til grevens gård, drabet og undsigelsen har
de samme træk som marskens overfald i Finnerup, kun
simplere og kortere[1]. Men hvad der er hovedsagen,
grundopfattelsen er den selv samme: det er en enkelt adelsmand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
