- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
452

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

under en besættelse af 4000 mand, af hvilke dog vel så
mange som muligt søgte bolig i byen? Hvorledes kunde da
dette stenbus i hemmelighed holdes rede til dem, så de ikke
opdagedes i utide? De må dog vel her have haft medvidere
og have forberedt alt i tide. Og broens planker; skulde de
kastes i vandet under et tilbagetog, måtte dette dog vel også
være forberedt. Når den danske krønike fortæller, at Nils
ved sit overfald havde 47 fæller, medens den lybske oplyser,
at c. 60 danske samlede sig, kan forskellen i disse opgivelser
måske bero på, at den sidste tæller også de bymænd med,
der var indviede i planen og udførte deres del af den fælles
bedrift.

Vi skal nu se, hvilke træk andre samtidige kilder
indeholder til oplysning af dette forhold.

Ved forliget i Spandau, 3 uger efter drabet, måtte den
vordende konge Valdemar love ikke at forsvare dem, „de grene
Gerharde gemordet hebben, vnde scholn ire vient wesen und
alle der de se vordeidingen“. Ved mødet i Lybek efter påske
påstår grevens sønner, at hertug Valdemar af Sønderjylland
var medvider i deres faders død: „dat he hedde mede beweten
eres vaders dot, greven Gherdes, unde hedde untholden de
mordere to Sunderborch uppe sime hus“. Det måtte han
fralægge sig med ed, efter den nedsatte voldgiftsrets kendelse.
Hele denne forhandling med anklage, forsvar og dom er jo
fuldstændig umulig, hvis visens fremstilling er rigtig og der
er tale om enkelt mands pludselige hævn. I drabssagen
1286—87 er der aldrig tale om andre end standspersoner;
de svende eller drenge, der kan være brugte ved udførelsen,
ligger under det niveau, hvorpå slige sager føres. Når der
derfor fortælles, at Holstenerne efter sejren ved Skanderborg,
2. Nov. 1340, hævnede sig på drabsmændene, må der også
være tænkt på bekendte standspersoner: „darmede blef dot ere
hovetman, de greven Gherde morde, unde tve sine brodere;
de worden sat al dot uppe hoghe rade mit den anderen, de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free