Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om at sikre sig overfor arvingerne? thi at der ikke i de år
skulde have været holdt ting på grund af politiske
uroligheder, som hr. Thiset mener, beror på en fuldstændig
miskendelse af de historiske forhold, vel særlig i denne egn, der
fra sommeren 1340 var i kongens fredelige besiddelse.
Tingsvidnet synes ganske simpelt at være taget enten for at
afhjemle en nylig ikke på tinge foretagen handel[1], eller fordi
Nils Ebbesen nu vilde unddrage sig sin forpligtelse, vel snarest
det sidste. Havde han derimod nu været død, måtte vel
forpligtelsens overgang til børnene have været antydet.
Sammenholder man de to breve, synes det klart, at der 1343 har
været strid om handelen, medens denne bringes til udførelse
på børnenes vegne efter hans død 1347.
Det må dog indrømmes, at selv det meget usandsynlige
ikke er umuligt, og det kan derfor ikke med sikkerhed påstås,
at den i brevet nævnte Nils Ebbesen ikke alt var død før
1343. Men der måtte da føres et stærkt sandsynlighedsbevis
for, at denne mand er helten fra Randers, som faldt 1340.
Hr. Thiset anfører i den retning først navnets sjældenhed,
eller, som det første gang hed, det enestående navn. I den
anden afhandling er der alt kommen en, måske to N. E. til[2],
og Tyge Becker mener, at det var almindeligt. Både Nils og
Ebbe (Jep, d. e. Jakob, i det senere folkesprog) forekommer i
alle tilfælde hyppigt nok. Men i alle tilfælde er det alt for
voveligt at drage slutninger af denne art. Mon nogen har en
bestemt forestilling om, hvor stor en brøkdel af de samtidige
voksne adelsmænd vi overhoved kender af navn? Der var
dengang vel næppe det sogn, som ikke havde en eller flere
„hovgårde“, og der var 1100 sogne i Jylland; selv om nu mange
af disse gårde var forenede på enkelte stormænds hænder, så
fandtes der jo også talrige „yngre sønner“ uden sædegårde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
