Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævnte Nils Ebbesen er den historiske helt af dette navn,
eller ikke[1].
Brevet fra 1347 er et vidnesbyrd fra Vendelbo
sysselting, i hvilket der udsiges, at Esger Ebbesen Krog på samme
ting på Nils Ebbesens arvingers vegne pantsatte visse gårde
til Torkel Hval for 23 mark sølv, hvorimod denne omvendt
oplod den førstnævnte på Nils Ebbesens børns vegne andet
gods, som forhen var tilskødet en vis Lamin Jakobsen på Nils
Ebbesens vegne, medens han skulde beholde åndet, af denne
sidste modtaget gods.
Brevet fra 1343 er ligeledes et vidnesbyrd fra Vendelbo
sysselting, udstedt af Torkel Hval og gående ud på, at
denne førte fyldestgørende tingsvidne på at have tilskødet en
vis Lamin på Nils Ebbesens vegne visse gårde på det vilkår,
at Nils Ebbesen skulde yde ham fuldt vederlag i andet gods,
efter to navngivne og tilstedeværende ridderes skøn. Gjorde
han ikke det, skulde handelen gå tilbage. De her nævnte
gårde (Arnstorp og Smidstorp) er de samme, som 1347 af
Torkel Hval tilskødes Nils Ebbesens børn.
Det er tilvisse en fristende lejlighed til at få den
historiske Nils Ebbesen anbragt på en stamtavle, der her frembyder
sig, og enhver vil kunne forstå, at en nidkær genealog giver
efter for den. Det forekommer mig dog, at alt for store
betænkeligheder her er at overvinde, til at man kan indlade sig
på dette forsøg. Først den, at brevet af 1343 vanskeligt kan
forstås anderledes end at Nils Ebbesen dengang endnu er i
live. Læses dette brev uden forudfattet mening om de deri
optrædende personer, vil ingen falde på at tro, at den nævnte
Nils er død; der siges ikke blot ikke noget derom, men hele
den betingede form, hvori opfyldelsen af det givne løfte
omtales, viser at spørgsmålet endnu er åbent. Hvorfor i al verden
skulde Torkel Hval også have ventet i over 2 år efter Nils’s
død med at få den sluttede aftale bekræftet, når det gjaldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>