Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det samme har visens digter forudsat. Greven spørger
Nils (B 6):
hvor så lide de Sønderjyder
og så dine rige frænder?
Jeg har alt tidligere henpeget på, hvor karakterløst dette
spørgsmål falder i de andre opskrifters forandring til
„Nørrejyder“ o. l. Der er jo ikke tale om folk i hertugdømmet,
men om de Jyder, der bor sønden for „Randers strand“; om
dem spørger greven ganske naturligt en mand, der hører
hjemme iblandt dem, og som har sine frænder i de egne.
Endvidere har et vildfarende, tilfældig opbevaret vers,
som før nævnt, det træk, at N. E., straks efter at have
rådført sig med sin hustru, rider til Bygholm ved Horsens for at
„byde Knud Ebbesen ud“; man kan sikkert ikke andet end
gå ud fra, at dette netop er en af de „rige frænder“, der nu
skal tages på råd; to brødre faldt jo med ham ved
Skanderborg. At drabsmændene forlader Randers over broen sydpå,
var påbudt af omstændighederne; men den danske krønike
siger, at de også kom ind i byen sønderfra (villam per pontem
intravit, Scr. r. D. II 392); for denne forfatters bevidsthed må
det også have stået, at Nils hørte hjemme syd for byen.
Om den historiske Nils Ebbesen haves der da også i
virkeligheden udenfor de skriftlige kilder og folkeviser kun en
eneste gammel og pålidelig efterretning, nemlig den lokale
overlevering om hans hjemsted i Noring Ris ved Frisenborg.
Hr. Thiset søger at gøre denne tradition tvivlsom og berøve
den al betydning, men den slægttavle-gymnastik, hvormed
sagens simple sammenhæng skydes i baggrunden, er her uden
al værdi[1].
[1] Th. viser (s. 663), at „Noringris hovgård“ 1647 med andet bøndergods solgtes
af fru Marie Belov, og han fortsætter da: „går jeg ud fra, at fru M. B. har arvet
dette gods efter sin moder Lisbet Skram, denne atter efter sin fader Lavrids Skram,
og farfader Erik Skram, som kan have fået det efter sin moder Anna Gyrstinge, hvis
fader Oluf Mortensen mulig har arvet det efter sin moder Johanne Nilsdatter, der
atter kan have haft dette gods efter sin fader hr. Nils Kristjernsen til Kølby, hvis
fader igen var hr. Kristjern Nilssen,“ — og der endes så med dennes fader Nils
Sebbesen, i 14. århundrede, som kan have givet anledning til sagnet om Nils Ebbesen!
Dette ganske vist på sin vis forbavsende behændighedsstykke tager prof. Steenstrup
au serieux: „Endelig har hr. Thiset gjort det ikke usandsynligt, at Nørringris (d. e.
Noringris) — ejedes af en Nils Sebbesen“ o. s. v. (s 314).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0462.html
