- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
463

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De historiske Folkeviser og Nils Ebbesen.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Allerede Svend Grundtvig har slående eftervist, at det
beror på en senere tids løse literære kombinationer, når man
har villet fremstille sagen således, som om der var to
forskellige overleveringer om Nils Ebbesens hjemstavn. Kun „Noring
Ris hovgård“ i Folby sogn og det derværende voldsted
udpeges af en ældgammel tradition, men for dens vedkommende
er vidnesbyrdene til gengæld mange og gode. Først er der
sognepræstens indberetning til Ole Worm af år 1623:

„Gamle bønder siger, efter deres forfædres sagn, at udi
Sabro herred på en gård udi Ris, liggende i Folby sogn, som
kaldes hovgård (Hoffgård), skulde have boet Nils Jepssøn, som
ihjelslog greve Gert udi Randers, hvorom i kæmpeviserne; hos
samme gård ses endnu store grøfter og gamle rudera, hvor
synes nogen bygning at have standen.“ [1]

S. Grundtvig gør med rette opmærksom på, at der intet
„literært“ er i denne optegnelse; præsten véd ikke af, at
stedet hos Hvidtfeld kaldes Nørreris, ellers måtte han jo have
bemærket det for at fjerne en nærliggende betænkelighed hos
Worm, når gården her kun kaldes Ris; han henviser kun til
kæmpeviserne og bruger samme navn for helten som Vedel,
der ikke nævner gården. At dette sagn skulde have haft
nogen tilknytning i den daværende ejers opstigende
familieforhold, er der intet spor til. Men ved de udtryk, præsten
bruger, føres overleveringen langt op i det 16. århundrede.

Denne selvstændige, af literaturen uberørte tradition mødes
med efterretningen hos Kornelius Hamsfort, der kalder
drabsmanden „Nicolaus Jepsøn de Norengrise“ [2], ligesom gården på
det eneste sted, hvor nogen vise nævner den, kaldes „Norinsris“


[1] S. Grundtvigs folkeviser, III 490. Danske samlinger, 2. r. VI 151.
[2] Scr. r. D. I 304. Han har fulgt den holstenske krønike (eller dens ældre
danske kilde?) m. h. t. dagen, d. 18. Marts.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free