Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Danerbroges oprindelse. En historisk hypothes. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis stang holdes af de tre løvers forlapper. Endvidere
forekommer det som skibsflag endnu noget længere tilbage i tiden;
fremstillingen af, hvorledes St. Lucius’s hoved bringes til
Roskilde, malet på højalteret i domkirken år 1498, viser os
således et skib med Danebroge; fremstillingen af dronning
Margrete, Kristoffers enke, i Hellig kors kloster i Rostok, hvor
hun ligger begravet, viser ligeledes et skib med Danebroge: et
rødt banner med pålagt hvidt kors; dette kloster er ombygget
og malerierne fornyede ved år 1400(?), men afbildningerne
antages at være efter de ældre. I Everskip herreds segl
(Ejdersted) findes korsflaget fra år 1414; her er det ligesom i
Roskilde et splitflag[1]. Foran på Kristen Pedersens udgave af
Saxe (1514) ses den danske konge med sine riddere, i hånden
holder han en udfoldet fane med Danebroge.
Disse forskellige fremstillinger lader ingen tvivl om, at jo
korsflaget er et flyvende banner, et kamp-„mærke“, som de
alt i middelalderen blev bårne foran hærene. Når prof.
Paludan-Müller har villet gøre den modsatte opfattelse gældende, at
det nemlig skulde have været et kirkeligt labarum[2], så må
dette siges at støtte sig på en parallelisering med ældre
formentlige forbilleder, foretagen uden hensyn til hvad der er
overleveret os om vort eget flag; thi at de ældre forfattere,
både i Danmark og Ditmarsken, sammenstiller Danebroge med
kejser Konstantins mærke, beviser jo i og for sig ikke, at den
ydre form har været den samme. Ser vi derimod hen til hvad
vore egne kilder melder om korsflaget, da er der her intet,
som tyder hen på et labarum, medens såvel afbildninger som
traditionen bestemt forudsætter krigsfanen, det udfoldede mærke;
hvorledes skulde det vel f. ex. kunne være falden kong Erik
ind at give løverne en kirkelig helligdom at holde?
Paludan-Müller indvender, at det hellige banners mærke
senere kan være sat ind i krigsfanen, at det er denne, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
