Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette kunde synes at være en ringe omstændighed, siden vi
er så tarveligt underrettede om mange forhold i middelalderen;
men i dette tilfælde betyder det dog ikke så lidt. Hvilket
korstog skulde det have været? Togene til Estland kan vi ikke
tænke på, da der er bevaret så mange pavebreve om dem, at
det vilde være meget dristigt at forudsætte, at ikke blot et så
mærkeligt brev som det, der måtte have ledsaget fanen, skulde
være tabt og bleven uregistreret i Rom, men at en sådan
kendsgerning heller ikke skulde være antydet i andre buller
eller omtalt af den livlandske historieskriver. Paven spillede
nemlig, som vi senere vil få at se, en meget betydningsfuld
rolle i de estlandske stridigheder, hver begunstigelse fra hans
side omtales atter og atter, der er fuld sammenhæng i alt
hvad vi véd om disse forhold; meget besynderligt vilde det
være, om et sådant led da skulde mangle.
For en ældre tid kunde jo vistnok en og anden
omstændighed tale; alt Vilhelm Erobreren fik en viet korsfane fra
Rom til at føre mod kong Harald af England, og det vilde
ikke være utænkeligt, at Valdemar den store kunde have ført
en lignende mod Venderne. Men derimod synes det fuldstændig
utænkeligt, at ikke Saxe skulde have omtalt dette, han der
fremdrager de mindste omstændigheder ved Vendertogene. Heller
ikke var forholdet til pavestolen således, at man let kunde
forudsætte en sådan gave; Henrik Løve kæmpede også for
korset, Valdemars formænd havde gjort det samme, men denne
kamp havde dog så afgjort karakteren af en verdslig fejde, at
kun særlige forhold kunde tænkes at bevæge paven til at
foretage et så usædvanligt skridt som at sende sin fane til
opmuntring eller belønning. Intet af hvad vi kender til tidens
historie tyder derpå; Saxe omtaler „Sællændernes mærke“ som
det, Absalon fører, og „kongens banner“; men han fremhæver
det som en mærkelighed og et hedensk træk, at Venderne
tillægger deres Stanitia overnaturlige egenskaber[1]. Indtil Ryøs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
