Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtagelse herskede der et spændt forhold til pavestolen;
derefter bliver det ved Eskils mellemkomst bedre, Knud Lavard
bliver helgen, Ryø lægges under Absalon; det er dette øjeblik,
man nærmest måtte anse for egnet til at bevæge paven til en
særlig nådesbevisning; men de opbevarede buller har intet
derom.
En anden indvending mod Danebroges henførelse til rækken
af St. Peders bannere er dets farver. Som bekendt spillede
disse en stor rolle i middelalderens heraldik, idetmindste efterat
korstogene havde fremkaldt så mange variationer af det samme
mærke. Således lagdes der særlig vægt på korsets farve blandt
de forskellige ridderordener; Tempelherrerne havde røde kors,
Johanniterne hvide, Marieridderne sorte, Lazarusridderne grønne;
Antoniuskorset var blåt. Kongen af Jerusalem førte, som vi
har set, et gyldent kors i sit skjold, og dette synes også at
have været tilfældet med paven. Således ses det tydeligt på
Bayeuxtæppet at have været et gult kors i hvid grund, som
Vilhelm af Normandiet fik tilsendt[1]; Hugo den store fik et
banner af Urban II, som kaldes „St. Peders gyldne mærke“;
i det flag, som Innocens gav Bulgarernes konge (1204), sås et
kors og St. Peders nøgler, således som de endnu føres i pavens
våben: gyldne nøgler og den tredobbelte krone i hvid grund.
Også i Norden synes man at have havt den forestilling, at
gyldent kors på hvidt var det helligste mærke; således siges
Hellig Olav at have båret det på sit skjold ved Stiklestad[2].
Vi tror herefter at kunne se bort fra den fortolkning af
Danebroges fremkomst, der søger at knytte det til en pavelig
gave; sagnet vilde jo endda stå lige uforklaret, da det ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
