Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
året 1208 af, og han ender sin bog ved 1226, da han også
synes at have forfattet den.
Ved siden af disse fortrin klæber der imidlertid også
store mangler ved Henriks skrift; alt Herman Hildebrandt har
gjort opmærksom derpå i sin fortrinlige monografi: Die Chronik
Heinrichs von Letland (1865), og udgiveren Vilhelm Arndt har
ment yderligere at burde lægge vægt derpå. Henrik stod
skuepladsen for de ydre begivenheder alt for nær til at kunne
skaffe sig et klart overblik over dem; hans dannelse ydede
ham heller ikke de tilsvarende indre betingelser til at blive
historieskriver og han var i høj grad hildet i ensidige og
partiske synsmåder; man savner hos ham aldeles blik for de
dybere kræfter, som satte de forskellige magter i bevægelse
og hvis konflikter han havde til opgave at skildre. Arndt
siger om ham: „Han så tingen, men han gennemskuede den
ikke; han fortæller os hvad der skete, men dets oprindelse og
grunde taler han ikke om. Dertil kommer, at Henrik var
præst, at han ikke, såvidt vi véd, opnåede højere grad og
derfor måske slet ikke var indviet i bispernes og herrernes
hemmelige råd.“
Gælder dette i almindelighed om hele hans krønike, så
må vi gå endnu langt videre i vor kritik med hensyn til de
danske forhold. Da Henrik skrev, var kong Valdemar og de
Danske fordrevne fra Reval og de andre pladser, som de havde
erobret fra de vantro; neppe var kongen nemlig falden i
fangenskab, før Tyskerne her som hist faldt fra og tilegnede
sig hvad han havde vundet i en række glimrende sejre. Siden
den lettiske præst altså skrev „på herrernes og sine fællers
opfordring“ (29, 9), lå det frem for alt i deres interesse at
gøre de Danskes fortjeneste så ringe, deres adkomst til landet
så tvivlsom som muligt. Dertil kom, at han med sine tyske
Sympathier stod fjernt fra forståelsen af nordiske forhold og
personer, at han ingen anelse havde om de nordiske folks
ældgamle forbindelse med hine egne, og ikke kunde fatte, at
der overhoved kunde gøres forskellige synspunkter gældende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
