- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
32

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kansleren Nils fra Slesvig, Ebbe fra Århus og Theoderik, der
var indviet til Estland[1].

Tre dage efter kom imidlertid høvdingerne tilbage med
deres hær, og om aftenen efter nadveren overfaldt de lejren
fra flere sider på én gang. Nogle stormede strax hen imod
det telt, hvori biskop Theoderik lå, i den tro at det var kong
Valdemars, og dræbte ham på stedet; andre vendte sig
andensteds hen, mange blev huggede ned. Da vendte Vitslav, der
med sine Vender stod i dalføret fra klinten ned til stranden,
sig imod hedningerne og slog dem på flugt; andre Ester, som
var under fremrykning, stansede ved synet af denne hjælp, de
Danske begyndte at samle sig, kongen kom tilstede med sit
mandskab, deriblandt også en del Tyskere, og efter en
almindelig blodig kamp blev Esterne slåede på flugt og over tusinde
dræbte. Kongen og bisperne takkede Gud for sejren; Valdemar
lod sin kapellan Viscelin indvie til Theoderiks efterfølger og
drog hjem igen efter at have fuldført borgens opførelse;
biskopperne derimod med deres mandskab blev i landet og fuldendte
dettes underkastelse under kronen og korset.

Der kan vel ingen tvivl være om, at Henrik vilde have
havt en del mere at fortælle om dette tog, dersom han havde
betragtet de Danske med lidt venligere øjne; thi at kong
Valdemar skulde have ført en så uhyre flåde over Østersøen blot
for at se på opførelsen af en borg og en kirke, kan dog vel
ikke forudsættes; dertil var han for gammel en krigshelt og
for klog en konge. Henrik omtaler heller slet ikke toget det
følgende år, skønt det vel heller neppe var uden betydning.
Vi kan derfor ikke gå ud fra, at hans opfattelse af kampen
ved Lindanese er synderlig uhildet, eller at han i det hele er
godt underrettet; rimeligvis kendte han kun kampen af en af
de Tyskeres fortælling, der havde været med og tillagde sig


[1] Henrik 23, 2. Det hedder her: Nicolaus episcopus et tercius ep. cancellarius
regis. Men netop dengang var Nils af Slesvig kansler (Steenstrup, Studier, s. 43) og
Henrik har da vel misforstået dette; den tredje biskop synes at have været ham fra
Århus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free