Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Endelig i året 1218 var sagerne komne på et punkt,
hvor den tyske koloni truedes med fuldstændig undergang og
biskop Albert derfor besluttede sig til den tunge gang til
Danmark; han bad kong Valdemar om hjælp, da det ellers vilde
være ude med ham; til vederlag tilbød han hele Estland, både
det omvendte og det ikke omvendte. Albert traf kongen i en
glimrende forsamling i Slesvig; den unge Valdemar blev kronet,
og alt hvad det mægtige rige havde af lensmænd og stormænd
var samlet omkring kongen og erkebiskoppen. Alberts bøn
fandt villige øren, og der afgik strax udsendinge til paven for
at bede om hans samtykke og velsignelse; d. 9. Okt. udstedte
Honorius III sin bulle, hvorved alle de lande, det måtte lykkes
Valdemar at underkaste sig, knyttedes til hans rige[1].
De danske årbøger beretter enstemmig, at kongen i
sommeren 1219 drog til Estland med en flåde på 1500 skibe;
det var et almindeligt udbud af hele ledingen, men desuden
åbenbart forøget med mange andre skibe, stormænds og
biskoppers, måske også andre Nordboers; en usædvanlig
begejstring synes at have grebet alle, intet nordisk korstog
lignede på langt nær dette[2]. Henrik af Letland fortæller
nærmere om tildragelserne på dette tog, som de blev bekendte
blandt Tyskerne. Kong Valdemar, siger han, lagde til ved
Lindanese, en gammel borg ved en smuk, men farlig bugt
under Estlands „Klint“; den blev sløjfet og opførelsen af en
ny påbegyndt. De nærmeste stammer, Revelerne og Harjerne,
samlede en stor hær og sendte deres høvdinger til kongen
med fredstilbud; han troede deres ord, skønt det ikke var
ment; sendebudene gav han gaver og hans biskopper døbte
dem. I følge med kongen var blandt andre hans lensmand
Vitslav fra Ryø, erkebiskop Andreas og de tre biskopper:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
