Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
menighed på egen hånd. Engang besluttede Liverne at ofre
ham til guderne, fordi hans marker stod i frodig grøde, medens
de andres led af regnskyl og oversvømmelser; der holdtes til
den ende et folkemøde, på hvilket guderne selv skulde
rådspørges om hans straf. Et spyd blev lagt foran
spådomshesten og man ventede på, at den skulde træde til for at gå
over det; det vilde da komme an på, hvilken fod den løftede
først. Medens Theoderik bad til Gud, løftede hesten den fod,
som betød liv. Spåmanden sagde, at han kunde se de kristnes
gud sidde på dens ryg og styre dens trin, man skulde tørre
ryggen af og derved fjerne ham. Det skete, men hesten
trådte anden gang ligesom den første og Theoderik var frelst.
En anden gang var han kommen til Esterne; men
uheldigvis indtraf der netop samtidig en solformørkelse, som
hedningerne tilskrev ham; de sagde, at han havde ædt solen;
med nød og neppe undgik han døden. Da der tilføjes, at
denne formørkelse fandt sted en St. Hansdag, har vi derved
et middel til at bestemme tiden; det var i året 1191.
Ved denne tid havde han alt gjort sin første rejse til
Rom. Det var biskop Meinhard, som opfordrede ham til at
gå til paven for at forestille ham den livlandske menigheds
betrængte stilling. Han forlod landet til hest, da man ikke
vilde lade ham slippe bort til søs; han klædte sig nemlig i
præstedragt, tog den hellige bog og et kar med viet vand og
drog afsted under påskud af at han skulde besøge en syg.
Dette viser tilfulde, at man i hele landet var fortrolig med de
kristnes måde at dyrke Gud på. Theoderik udvirkede hos
Klemens III (1187—91) en bulle, den første, som var rettet
til en biskop i Livland, hvorved det tillodes alle de klerke,
som havde lyst dertil og kunde få deres foresattes samtykke,
at gå til det hedenske land som missionærer[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>