Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men medens den energiske munk således repræsenterede
bispedømmet overfor paven og for en stor del ikke mindre
overfor menigheden i Livland, når Albert opholdt sig i sit
hjem, udfoldede han endnu en anden virksomhed, der fik den
største betydning for fremtiden. Henrik fortæller herom
følgende: „På samme tid indstiftede samme forsynlige broder
Theoderik, af frygt for ikke at kunne modstå Livernes
troløshed og hedningernes mængde, samt for at forøge de troendes
antal og bevare kirken blandt folkene, nogle brødre af Guds
ridderskab, som pave Innocens gav Tempelriddernes regel og
et mærke at bære på deres dragt, nemlig sværd og kors, og
bød at være deres biskop underdanige.“ [1]
Den tid, der her er tale om, lader sig ikke med
sikkerhed opgive, men er vistnok biskop Alberts første år. I et
pavebrev af 12. Oktb. 1204 omtales ridderne som en alt
bestående orden. Til at fremme omvendelsesværket, siger
Innocens, har biskoppen tre ordener af klosterfolk (tres religiosorum
ordines), nemlig Cisterciensermunke, regulære kaniker
(Avgustinere ved bispekirken) — og disse to kæmper med åndelige
våben — „og trobundne lægfolk, der i Tempelriddernes dragt
mandigt og mægtigt står imod barbarerne, som truer den
kristne tros unge plantning“ [2].
Det viste sig snart, at det var en god og frugtbar idé,
Theoderik her havde undfanget, thi få år efter voxede
ridderskabet således i betydning, at dets navn snart var kendt over
alle nabolandene, og alt i året 1210 kunde det hos paven
opnå at få tillagt ordenen den ene tredjedel af Livland som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>