- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
38

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

len af bispestolen; mesteren, tilføjes der, skulde som
landsherre være biskoppens håndgangne mand, men ordenen som
sådan var aldeles uafhængig af ham. Af denne bulle ses da,
at Henriks fremstilling også på dette punkt er unøjagtig eller
rettere forvansker det sande forhold; han skrev nemlig ud af
biskoppens tankegang og fremstillede de fordringer, denne
gjorde, som hvilende på historiske kendsgerninger; ordenens
formentlige afhængighed af bispestolen var nemlig et stadigt
tvistens emne mellem de tvende stormænd [1].

I denne bulle kommer Innocens iøvrigt atter tilbage til
ordenens dragt og mærke, der på den tid spillede en så stor
rolle og som tidligere havde ført til de sørgeligste stridigheder
mellem Tempel- og Marie-ridderne. „De bærer, siger paven,
et afvigende mærke på deres dragt, idet de iøvrigt følger
Tempelriddernes regel, for at vise, at de i ingen henseende
er afhængige af dem.“ Omtrent samtidig med denne bulle er
Arnold af Lybeks krønike skreven og her omtales ordenen
første gang af en historisk forfatter. Efter at have omtalt
biskop Alberts virksomhed og kirkens indretning i Livland
fortsætter han nemlig således: „Mange har også lovet
afholdenhed og i ønsket om kun at tjene Gud efter
Tempelriddernes vis givet afkald på alt og givet sig ind i Guds
ridderskab; de bærer deres standsmærke på klæderne i form
af det sværd, hvormed de kæmper for Gud.“ [2] Disse
„Gudsridderes“ mærke var som bekendt dengang et rødt sværd ved
siden af Tempelriddernes røde kors på den hvide dragt, deraf
kaldtes de Sværdbrødre; mærkerne blev senere, efter foreningen
med de tyske riddere, sorte.

Vi forbigår Theoderiks virksomhed i de nærmest følgende


[1] Bunge I nr. 16. 17.
[2] Arnold V 30: Multi etiam continentias voventes et soli deo militare cupientes,
forma quadam Templariorum omnibus renunciantes, Christi militiæ se reddiderunt et
professionis suse signum in formå gladii, quo pro deo eertabant, in suis vestibus
preferebant. At „militia Christi“ her med rette gengives som „Guds ridderskab“ ses af
det følgende: — fratres qui Dei milites dicunlur; i alle tyske kilder bruges kun denne
betegnelse; sml. Guds moder, Guds død o. l.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free