- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
55

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det gamle danske Kongevåben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

afbildninger at antyde farverne ved forskellig skravering er nemlig
ikke ældre end fra omtrent 1600 og kan altså ikke hjælpe os
tilbage over den tid, i hvilken man kunde formode en
forandring i „tinkturen“, således som den ikke var ualmindelig i
selve middelalderen. Farvemalede fremstillinger måtte kunne
føre os langt længere tilbage i tiden, dersom der endnu hos
os fandtes levninger af sådanne i noget større antal; thi der
kan vel ikke være nogen tvivl om, at man jo her som
andensteds har fremstillet våbenskjolde på farvede glasruder,
udskårne stolestader såvel som på kirke vægge o. l. Det er
heller ikke umuligt, at noget sådant endnu et eller andet sted
kunde komme for dagen, men hidtil synes kun usikre og
ufuldstændig undersøgte fremstillinger at være omtalte i de
almindelig tilgængelige kilder. Således nævnes det i prof.
Kornerups beskrivelse af de nu forsvundne våbenskjolde i Sorø
kirke, at Valdemar Atterdags skjold nu ses der med „tre
himmelblå løver og ni røde hjerter i gult felt“; men der
tilføjes, at „feltet før 1873 fejlagtig var malet mørkebrunt“,
uden at en nærmere undersøgelse heraf synes at have været
foretagen; det samme fremgår af tallet på hjerterne (ni), thi
dette er ikke gammelt[1]. Fra Ribe haves meddelelse om et
orgel fra første halvdel af 15. århundrede, på hvilket stadens
våben var afmalet: 3 blå løver på gul grund, ved siden af et
rødt tårn, og der tilføjes ganske kort i beskrivelsen: „ligesom
på et gammelt glasmaleri fra Katrinekirke“ [2]. Fra hvilken tid
dette formenes at være, lades vi imidlertid i uvished om[3].

Vi er derfor indtil videre henviste til de skriftlige kilder,
og her træffer vi da også en vejledning i et aktstykke fra
året 1424, som til al lykke endnu er bevaret i original, men
hvis rette fortolkning alligevel frembyder nogen vanskelighed.

Det er den på Gottorp for biskoppen og den kejserlige


[1] Årbøger 1877, s. 224.
[2] J. Kinch, Ribe bys historie og beskrivelse indtil reformationen, s. 584.
[3] [Senere Tilføjelse:] Ringsted kirkes kor: 3 exempler fra begynd. af 14. årh.:
blå løver i gult, uden søblade (løverne synes at have havt guldkroner).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free