Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det gamle danske Kongevåben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
notar afgivne vidneforklaring om hertugdømmet Slesvigs
statsretlige stilling, som indeholder dette vink. Kong Erik af
Pomern havde som bekendt af kejser Sigismund æsket en
voldgiftskendelse i sin strid med de rensborgske grever om
Sønderjylland og til den ende ført en række beviser for dette
lands ældgamle forbindelse med det danske rige, medens man
fra grevernes side anstrængte sig for at bevise dets
selvstændighed og arvelighed. Nærværende aktstykke er et af de
væsenligste led i deres bevisførelse og blandt argumenterne
indtager det, som var hentet fra hertugdømmets mærke, en
fremragende plads. De påstår, „quod territorium . . . . a
tanto tempore, quod memoria hominum in contrarium non
existit, fuit et est specialis ducatus . . . . habens arma
specialia et distincta, videlicet duos leopardos blaueos in campo
glauca . . . .“ Grevernes indlæg i sagen gentager disse
udtryk, men det overordenlig fejlfulde aftryk i Scriptores har her
blaneos for blaueos, medens originalen hertil er tabt. W. E.
Ghristiani har derimod en helt anden læsemåde: Duos
leopardos blancos in campo glauco, som han gengiver: „zween
weisse Leoparden im blauen Felde“ [1].
Det kan ikke negtes at dette sidste giver den simpleste
mening og frembyder de færreste tvivlsmål; thi den nærmest
liggende oversættelse af glaucus er blå, medens blancus er
hvid, og en hvid leopard på blå grund findes endnu i Hallands
våben, der ikke mindre end det sønderjydske er en aflægger
af det danske kongevåben, nedarvet gennem kong Valdemars
slægt. Det vilde ej heller være enestående i middelalderens
heraldik, om der til disse yngre linjers sølvløver havde svaret
guldløver i kongernes våben, medens så på den anden side
de senere blå løver på gylden grund kunde tænkes opståede
ved en farvebytning, som ikke er så sjælden i den ældre tid[2].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>