- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
60

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det gamle danske Kongevåben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

optoges af Kristjern I i det samlede kongevåben som fingeret
mærke for „de Goter“. Af hovedskjoldet udelod de første
Oldenborgere derimod i reglen helt hjerterne, for (ligesom de
senere hertuger i Sønderjylland) at betegne den nye slægt,
der var kommen i besiddelse af landet, indtil så de ni hjerter
bliver konstante. Det heraldiske udtryk for hjerternes tidligere
forekomst er det, at skjoldet er „strøet“ med hjerter, således
som f. ex. det franske kongeskjold var strøet med liljer;
antallet er da vilkårligt og netop denne tilfældighed er en
ejendommelighed ved mærket.

Hovedinteressen ved dette mærke drejer sig dog om dets
rette forståelse efter sin oprindelige betydning. Foreligger der
tilstrækkelig sikkerhed for, at denne figur fra først af har
skullet forestille et menneskeligt hjerte, således som det nu
antages, eller er det først senere tiders vilkårlige fortolkning?
Først når dette er bragt på det rene, kan der selvfølgelig være
tale om at granske efter det oprindelige våbenskjolds mening;
men dette kan hidtil så lidet siges at være tilfældet, at
spørgsmålet end aldrig, såvidt bekendt, har været rejst til en virkelig
undersøgelse.

I det store heraldiske værk af Spener[1] anføres ældre
forfatteres mening for, at disse røde figurer oprindelig skulde
betyde bloddråber eller de såkaldte blodtårer, hvad Spener dog
forkaster på grund af deres indskårne form, der betegner dem
som hjerter; de såkaldte blodtårer fremstilledes nemlig
tilspidset-eliptiske uden indsnit.

En anden tysk forfatter fra omtrent samme tid, M. G. F.
Loeber, henkaster derimod etsteds den ytring, at borggreverne
af Orlamündes våben, der som det senere skal ses hidrører fra
det danske kongevåben og viser to løver omgivne af hjerter,


[1] P. J. Spener, Opus heraldicum (Historiæ insignium illustrium) Pars specialis
(Edit II. 1717, fol.) pag. 603: quæ corcula vocamus, alii lacrymas existimant . . . (Les
etats, empires et princip, du monde, p. 1457: Lyons verds (!) en champ d’or, semés de
larmes de sang ou de coeurs d’hommes).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free