Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det gamle danske Kongevåben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indeholder „blade eller hjerter“, medens han dog ellers overalt
kun bruger den sidste betegnelse[1].
Går man endelig til den nyere heraldiske literatur i
Tyskland, der har søgt at anvende den almindelige videnskabelige
kritiks methode på dette forhen temmelig vildsomme område,
så vil man finde en stærk tilbøjelighed til overhoved at
forkaste „hjertet“ som heraldisk figur, det erklæres for at være
en miskendelse af det ellers noksom bekendte „søblad“[2]. Her
skal der dog ikke lægges videre vægt på disse almindelige
udtalelser, da det ikke er forfatteren bekendt, hvorledes man
har søgt at motivere den opstillede påstand, så meget mere
som jeg alt af selve de nordiske kilder var kommen til et
bestemt resultat i den henseende og beviset jo i alle tilfælde
måtte føres efter disse.
Opmærksomheden for det tvivlsmål, som her foreligger,
vækkes nemlig af selve vore nationale mindesmærker fra
middelalderen. Det hedder i en vidisse af året 1306, udstedt af
bisperne af Færøerne og Bergen og deres fælles domkapitel,
at de under det af dem gengivne brev fra året tilforn fandt
grev Jakob af Hallands sigil, fremstillende fra oven en gående
leopard, fra neden et felt med strøede blomster, af dem som
kaldes „søblade“ (in superiore parte est quidam leopardus
quasi gradiens, positus ex traverso, et desubtus leopardum est
campus, continens sparsos flores, qui dicuntur søblad[3]. Dette
segl er velkendt, det haves endnu i flere aftryk og ingen vil
uære mindste tvivl om, at dets motiver er selve det danske
kongevåbens leopard og hjerter, da grevernes slægtskabsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>