Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det gamle danske Kongevåben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er noksom bekendt. Vi stilles altså her overfor en dobbelt
mulighed: enten kan vidissens udstedere have taget fejl af
mærkets betydning, eller også er selve kongeskjoldets figurer
„søblade“[1]. Når dette vidnesbyrd imidlertid hidtil ikke har
vakt nogen opmærksomhed, ligger det selvfølgelig i at man
enten tankeløst har overset grevens slægtskab med kongehuset
og mærkernes overensstemmelse, eller deri at man har anset
de gejstlige herrers udsagn for betydningsløst overfor århundreders
tradition, som kaldte disse figurer for hjerter[2]. Der skal da
heller ikke her tillægges det en afgørende betydning, det skal
kun retfærdiggøre undersøgelsens berettigelse; thi det er såvidt
vides den eneste omtale af mærkets betydning fra selve
middelalderen.
Før vi imidlertid går videre i denne prøvelse af det
overleverede, vil det være på sin plads at søge en nærmere
forklaring af ordet „søblad“, der nu i skriftsproget kun forekommer
i heraldisk betydning, ligesom vi genfinder samme ord i den
svenske og tyske heraldik, i reglen ved anførselstegn udpeget
som et vedtaget, men iøvrigt utydeligt navn.
Det er ingenlunde altid den samme figur, som kaldes
således; det lette indsnit i bladets brede ende findes der ikke
altid og bladet er da mere langstrakt eliptisk, eller indsnittet
er tværtimod udviklet til en trekoblet figur som et kløverblad,
eller kredsformet, hvorved figuren får lighed med visse store
billers horn („Schröterhörner“) eller med en dupsko
(„bouterolle“). Flere af disse forskelligheder kan f. ex. iagttages på
Sestedernes våben som det har været fremstillet til forskellige
tider; det forestiller tre søblade omkring en ophøjet ring. Et
par af disse former findes meddelte i „Illustreret tidende“ for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>