- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
74

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det gamle danske Kongevåben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og 3 og 1) i deres[1]. Under det bekendte thingsvidne fra
Urnehoved, 1397, hænger endvidere et segl med 5 søblade,
tilhørende „Peder Eriksøn på Solvig“, og da denne hovedgård
lå i samme sogn som det af Erik Rind solgte gods, ligger
det nær at antage, at den har været i hans eje, og at Peder
Eriksøn med de 5 søblade er hans søn[2]. Ved samme tid
(1395) forekommer der endelig efter adelslexikonet en Peder
Abelsøn med 13 søblade („hjerter“), altså uden al tvivl en
søn af Abel Eriksøn.

Længere nedad synes denne slægt ikke at kunne følges,
med mindre den Valdemar Sappe, som Hvidtfeldt nævner i
året 1419, skulde tilhøre den. Derimod kan den følges tilbage
i tiden til sit udspring. I året 1349 pantsætter nemlig Erik
Abelsøn gården Tørnskov i Løgum sogn, som han har fået
efter sin fader, den afdøde ridder Abel, og her har vi da
uden al tvivl igen Erik Rind, blandt hvis sønner vi træffer
en Abel, der på den tid var et aldeles ualmindeligt
mandsnavn. Men faderen, ridder Abel[3], er da den tidligere
forekommende Abel Valdemarsøn, ridder, der spillede en vis rolle
i første halvdel af det 14. århundrede i Sønderjylland. Således
er han alt efter Hvidtfeldt tilstede ved forliget i Horsens 1313,
medens han sidste gang forekommer i årene 1338—39. Han
hører strax til den unge hertug Valdemars nærmeste
omgivelser, og af to breve fra året 1326 ser vi, at han var
dennes farbroder, altså en søn af hertug Valdemar IV (Erik
Menveds samtidige)[4]. Som sådan nævnes han også i den
berømte klagesang over Danmarks ulykkelige stilling under den
unge konge-hertug, hvor dog Hvidtfeldt har misforstået
sammenhængen og gjort ham til en broder af kong Kristoffer[5]. Den


[1] Ribe stiftsbreve nr. 111, i Gehejmearkivet, udstedt af Katrine, enke efter Erik
Rynd, forseglet af sønnerne Valdemar og Abel Eriksønner.
[2] Gemeinschaftliches Archiv XVII 5 (i Gehejmearkivet).
[3] Scr. r. Dan. VIII 24 f.
[4] Mecklenburgisches Urkundenbuch VII 341 (V. dux Jucie, — Abel patruus
noster dilectus). Ribe stiftsbreve 135; supplement 11 (Abel avunculus noster
dilectus).
[5] A. Hvidtfeldt, Chronologiæ 2. del. s. 397 fl. vers 18:

firmabatur, augebatur,
Gottrup in obsidiis,
regis tamen patruus,
Abel, miles strenuus,
resistebat etc.


Det er Gottorps belejring 1329 af Jyderne. Sml. Hvidtfeldts fejlagtige fortolkning s. 377.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free