- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
75

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det gamle danske Kongevåben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

9. Sept. 1338 deltager han med hertugen i indstiftelsen af en
mindehøjtid for denne selv, hans fader Erik og farfader
Valdemar i Slesvig domkirke; året efter nævnes han som eventuel
voldgiftsdommer i et forlig mellem hertugen og grev Gert[1].

Vi har da her en uægte sidelinje af den sønderjydske
hertugslægt: Valdemars søn Abel, dennes sønner Valdemar og
Erik, den sidstes sønner Valdemar, Abel og Peder, og endelig
en Peder Abelsøn, af hvilke alle de, hvis segl er bevarede
eller kendte, fører et større eller mindre (vilkårligt) antal
søblade i deres våben.

Men denne selvstændige anvendelse af søbladene som
slægtmærke viser formentlig to ting: først, at man ikke i
middelalderen har tænkt sig muligheden af en misforståelse af
selve mærket som identisk med det i kongeskjoldet; man har
ikke kendt forskellige opfattelser af denne figur i dette eller
andre skjolde, i hvilke det stod ene, det var overalt og skulde
overalt være søblade; dernæst, at det er blevet opfattet som
et selvstændigt mærke, ligeberettiget med løverne, om end
selvfølgelig brugt som baggrund for disse. Men dette resultat
stemmer fuldstændig overens med hvad også andre
betragtninger måtte føre til som det ene sandsynlige.

Det står nu kun tilbage med få ord at omtale det danske
kongevåbens sandsynlige oprindelse, den tanke som ligger til
grund for mærkernes første valg. Vi møder her strax to
modsatte opfattelser, den heraldisk-videnskabelige og den
populærpoetiske; efter hin er der ikke uden i enkelte tilfælde forbunden
nogen bevidst tanke med valget af skjoldmærkerne, efter denne
er de udelukkende et symbolsk udtryk for en eller anden,


[1] Cypræus, Annales, p. 325 f. Michelsen, Urkunden, II 191.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free