- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
88

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Efterretninger om Danebroge i det 15. århundrede.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paludan-Müller rejste i sit lille skrift om „sagnet om den
himmelfaldne Danebrogsfane“ tvivl om, hvorvidt bunden i den
oprindelige fane havde været rød, idet han gjorde gældende,
at efterretningen herom først stammede fra Svanings krønike
af 1560, medens Hvidtfeld endog senere kaldte den „grå“ (s.
8 ff.). Imod dette fremhævede jeg i min afhandling, at man
i den henseende måtte respektere den monumentale tradition
ligeså vel som den skriftlige, ligesom det måtte indrømmes,
at Svanings vidnesbyrd var utvivlsomt for sin tid, medens
Hvidtfeld på dette punkt modsiger sig selv, hvis ikke grå
snarest er en trykfejl for grov (graaff), således som Resen
påstår[1]. Jeg er imidlertid senere bleven opmærksom på et ældre
vidnesbyrd af stor betydning, som mærkeligt nok hidtil helt
er undgået de forfattere, der har syslet med dette spørgsmål.
Det er Kristen Pedersen, som i sin fortsættelse af Saxe,
forfattet i årene 1520—23, siger følgende: „Somme mene og
sige, at samme kong Valdemar skulde fange(t) Danebroggi
ned af himlen samme tid, som er en hvidt kors i et rødt
fjeld“ [2].

Som orlogsflag findes Danebroge nu også afbildet flere
gange i det 15. århundrede; således i Roskilde domkirke 1498
på det skib, der fører Lucius’s hoved til landet, og i et
sønderjydsk herredssegl fra århundredets begyndelse; begge steder er
det et splitflag[3]. På samme måde findes navnet i folkevisen
om kong Hans’s bryllup (1478); skibet, som henter hans brud,
har „Danebroge i fremmerstavn“ [4]. Hertil hører også navnet
„Danebrogsskibe“, der tillagdes en samling af stensætninger i


[1] Ovfr. s. 7 ff.
[2] Danske skrifter, V 443. Tiden for krønikens affattelse kan indskrænkes til
årene 1520—23, idet forf. s. 444 citerer Krantz’s Vandalia, som udkom 1519, medens
han ikke kan antages at have havt tid efter 1522, da han blev erkebispeiis kansler,
eller lyst efter 1523, da Kr. II blev fordreven og han selv mistænkt og forfulgt.
[3] Årbøger 1874, s. 423. 1882, s. 56. Johanniternes korsbanner på Rhodus, 1496, har
en lang flig ud fra flagets øverste felt. På billedet af Københavns belejring 1536 har
hær og skibe korsflaget (O. Nielsen, Kbhvn., II 152).
[4] Svend Grundtvigs danske folkeviser, III 620: „Danmark-brage“, 633:
„Danebroge“.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free