Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Efterretninger om Danebroge i det 15. århundrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skibsform, som for et par hundred år siden fandtes ved Genner
i Sønderjylland og af sagnet henførtes til kong Valdemars
Estlandstog. Oprindelsen til navnet var snarere den, at danske
orlogsskibe efter flaget kaldtes Danebrogsskibe [1].
Med disse oplysninger for øje vil det da også være let
at få den rigtige forståelse af de svenske krønikers brug af
navnet Danebroge i det 15. århundrede. Således fortæller
rimkrøniken med den største forargelse, at Nils Stensen, en svensk
mand, i året 1439 drog ind i Østergøtland „med Danebroge
udslagen“, og navnet gentages mange gange som betegnelse
snart for banneret, snart for de danske tropper. At der
herved kun er tænkt på det bekendte danske bannermærke, ikke
på noget enkelt flag, er en selvfølge; Nils Stensen har, som
rådet siger, „ført her ind i riget med hærskjold og ulovlighed
Danebroge, . . . at nedertrykke Sveriges tre kroner“. Dette
sidste mærke fandtes dengang i alle svenske faner, ligesom
Danebrogskorset i de danske [2]. Til et mere bestemt enkelt
flag sigtes der i senere efterretninger. Således siger Olaus
Petri, at bønderne i året 1464 overfaldt kong Kristian I i
Steksund; de tog et af hans 24 skibe og fik her fat i „et
banner, som de kaldte Danebroge“; det sendtes som trofæ til
lejren på Nørre Malm. Hertil må dog bemærkes, at den
samtidige rimkrønike intet har at fortælle herom, ligesom denne
efterretning mangler i forfatterens første redaktion af krøniken;
han har først senere fået fat i den. Fortællingen har således
sit sidestykke i rimkrønikens yngre redaktion fra efter 1520,
når den fortæller, at de Svenske 1471 på Brunkebjerg tog
kongens hovedbanner, der kaldtes Danebroge. Derom véd den
ældre samtidige rimkrønike intet, skønt den også giver
hovedbanneret samme navn og taler om det store mandefald
ok huat i baneren malat äre,
3 cronor skulle joo mädhen wäre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
