- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
90

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Efterretninger om Danebroge i det 15. århundrede.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omkring det[1]. Fortællingerne om Danebroges tab ved disse
lejligheder er da vel snarest fremkaldt af efterretningen om,
hvad der var sket i Ditmarsken i året 1500, idet man i Sverige
ønskede at have tilføjet unionskongerne den samme forsmædelse.
— De svenske kilder stadfæster da kun, hvad de danske
meddeler: at Danebroge var det danske rigsbanners navn, at det
bestod i et hvidt kors, i rød bund, når ingen våbenmærker
brugtes, og at det var et fælles mærke for danske stridsmænd
til lands og til vands.

Det må herved endnu særlig fremhæves, at Danebroge er
et „rigets banner“ i langt strængere forstand end f. ex. hellig
Eriks banner i Upsala. Også dette kaldes vel rigets banner
og det forudsattes, at rigets indbyggere vilde kunne drage
erkebispen til ansvar, hvis det forkom; men det er dog ganske
særligt Upsala kirkes fane, ja det siges endog 1495, at det
aldrig har været fra kirken, siden det først kom til den.
Derfor kan det svenske rigsråd 1439 modsætte Danebroge „de
tre kroner“, ikke korsbanneret, og dette sidste optages i
erkebispernes, medens Danebroge optages i rigets segl. Dette
sidste bør der formentlig også tillægges en vis vægt; hvor
korset første gang fremtræder som skjoldmærke, i Valdemar
Atterdags tid, er det i rigens kanslers segl, medens kongens
kansler fører en krone. Danebrogsseglet har udtrykkelig
påskriften „til Danelov“. Korset er endnu i rigens kanslers segl
i det 17. århundrede.

Således fremtræder fanen ikke blot som et rigsbanner i
kong Eriks klageskrift, men også ved kongehyldingen i 1448.


[1] Om 1464: G. E. Klemming, Olai Petri Svenska krönika, s. 232. 343. Sv.
medeltidens rimkrönikor III v. 1097 fl. — Om 1471: Sst. v. 2302: „nu drager danabroka af
bergit nider“ osv. v. 2318 fl.:
„bloden måtte øver hænder flyta,
før end Svenske kunde danabroke slita,
striden var svår med alla,
så måtte danabrok niderfalla,
hard strid måg valla,
thi kan her Strange danabrok ej halla —.“
2340 f.: „svenske mænd sankes fjerde sinde, akter det banner åter vinde“ osv. Sml.
v. 4833 ff. Side 302, sml. s. 290. 293. Olai Petri. s. 272 (her intet om fanens tab).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free