- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
92

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Efterretninger om Danebroge i det 15. århundrede.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

krønikeskriver, selv fra den nærmeste samtid, så han bragte
hyldingen i Lund i umiddelbar forbindelse med det
erkebiskoppelige diplom. Den nævnte fejl i krønikens beretning er derfor
ikke skikket til at svække dens troværdighed i andre
henseender.

Aftalen om grev Kristians valg fandt som bekendt sted i
Haderslev, den 1. Septbr. 1448. Det højtidelige kongevalg på
Viborg landsting blev dog opsat i 4 uger, dels for at de
nødvendige forberedelser kunde træffes, dels vel også for at
tillysningen på landstinget kunde finde sted enten tre løverdage i
træk eller på det af adelen så stærkt søgte ting ved
Movridsmesse, den 22. Sept.[1] Udvælgelsen i Viborg og aflæggelsen
af kongeeden her gjaldt selvfølgelig for hele riget, selv om
hyldingen måtte gentages på de andre landsting. Man skulde
da også synes, at overrækkelsen af rigets banner naturligst
måtte have fundet sted her; men krønikens beretning om, at
det var ved Lund, kan dog neppe underkastes tvivl. Man er
da måske gået ud fra, at det ikke var rimeligt at udsætte
banneret for farerne ved en længere transport tilsøs ved
jævndøgnstid, eller at det mere stemmede med rigsbannerets
værdighed, at den udvalgte konge opsøgte det, hvor det for tiden
opbevaredes.

Hvorom alting er, synes det afgjort, at erkebiskoppen ved
hyldingen i Lund overrakte den udvalgte konge rigets banner
og dermed den faktiske regering. Det var altså en symbolsk
handling, aldeles uafhængig af kroningen, som først fandt sted
året efter og bestod i overdragelsen af de fire såkaldte
regalier: krone og spir, sværd og rigsæble.

Det ved første øjekast mærkelige ved denne handling er,
at den ikke er overleveret fra noget andet kongevalg. Hvad
de tidligere angår, kan man endda forstå, at kildernes magerhed
er skyld i denne tavshed, men hvad skal man tænke om
Kristians efterfølgere? Det ligger dog nær herved at mindes den


[1] Danske atlas IV 644.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free