- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
93

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Efterretninger om Danebroge i det 15. århundrede.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

særegne situation i året 1448. Kristoffer var død strax efter
nyår og først ved Mikkelsdagstider hyldes den nye konge.
Hvad der var skyld i denne opsættelse, siges ikke, men det
ligger ikke fjernt at antage, at enkedronningen har været
frugtsommelig og at man har villet afvente barnets fødsel[1].
Men i denne lange mellemtid var regeringen hos rigets råd og
da først og fremmest hos dettes formand erkebiskoppen. At
dette var efter den faktisk bestående ret, ses af kong Kristian
III’s klageskrift mod biskopperne; her hedder det nemlig i den
særlige klage mod erkebiskoppen: „Efterdi at alle vel
vitterligt er, at det haver været gammel sædvane her udi riget, at
når kongen er død og afgangen, at erkebispen da strax af Gud
og hans embede haver været pligtig at forskrive rigens råd
og holde, tvinge og formå dennem dertil, at de strax vilde
udvælge en konge, på det at riget, den stund det var uden
hoved, ikke skulde blive adskilt og adsplit, som nu sket er“
. . . og senere: „efterdi at samme erkebiskop er det største
og principale hoved for rigens råd og alt regimentet, og rigens
handel haver mest hængt ind på hannem . . .“ [2].

Det var da en selvfølge, at erkebiskoppen 1448 måtte
optræde som rigsforstander, og det er i denne egenskab han
overrækker den udvalgte konge rigets banner, symbolet på den
højeste myndighed til at samle riget og folket indad og udad
til. Men deraf følger da også, at en sådan handling ikke
kunde gentages ved de følgende kongeskifter, hvor valget var
afgjort længe iforvejen og magten umiddelbart gik over fra
fader til søn[3].


[1] W. Mollerup, En hidtil ukendt dansk prinsesse, i Hist. tidsskr. 5. række, V
88. 97.
[2] Rørdam, Kildeskrifter, I 161. 163 f. På samme måde forholdt det sig i
middelalderen i Tyskland med erkebispen af Mainz. Waitz, Verfassung d. deutschen Reichs,
II 147 f. 151. 154. 161 ff.
[3] Dr. H. P. henfører uden hjemmel bannerets overrækkelse til kroningen, men
forfejler derved aldeles det rette moment (s. 49). — [Senere Tilføjelse:] D. mag. 3. r.
III 23: W. Uttenhof fortæller, at da Fredrik I kom til hylding udenfor Viborg, hyldes
han med ed — — „darnach sie des Reichs paner vber anthwordt, vnder welchem or
vor sich vnd sie sicklichenn streiten solte“ (dette er lykønskningsformel, som følger
med overrækkelsen); han modtog det og holdt dermed indtog i Viborg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free