Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Danebroges navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod vedtagen skik, at en almuesmand fører mærket, det
tilkommer en „splendidissimus aqvilifer“ [1]. Således bærer jo
også endnu 1500 en af landets ypperste riddere hovedbanneret
for kongen; 1404 føres grevens banner af hans marsk. Når
da en eller flere faner overrækkes lensmanden, er det
selvfølgelig tegn på hans lenspligt, og flertallet af faner tegn på,
at han skal møde med flere afdelinger. Navnet „brogelen“
må herefter antages at være en gammel dansk betegnelse for
et len, som blev givet mod forpligtelse til at yde hærfølge, at
føre en trop med særligt mærke, en clipeus (et skjold, et
mærke), som Saxe synes at kalde det [2].
Heraf synes da også tillægsordet broget, svensk brokig,
at måtte forklares, som afledet af brog i den særlige
betydning af mærke, banner. Ordet haves som bekendt også i
sammensætningen „danebroget“, „danbroget“, særligt om de
danske farver, men også om enhver stærk sammenstilling af
farver; alt Vedel har i visen om Svend Felding en
„danebroget hest“ [3].
Endnu må jeg komme tilbage til, at navnet Lodbroge bør
opfattes på samme måde som navn på en fane, der da giver
bestemte personer tilnavn: Regner Lodbroge, Lodbrogsønnerne,
Lodbrogsdøtre (der syr banneret). Det er en mistydning af
navnet i det islandske sagn, når det udledes af de lodne
benklæder, hvad så Saxe har optaget, idet han samtidig sætter
det islandske Lodbrog istedenfor det danske Lodbroge
(Lodbroki). På samme måde udledede man i Sverige Danebroge
af de danske vide benklæder.
Hvad det første led i sammen sætningen angår, da bliver
det mere tvivlsomt, om der derved skal tænkes på „lod“, en
Loccenius, Historia Sveciæ, lib. IV p. 152. — [Senere Tilføjelse:]
„Borgmesters-buxer“ kaldte man i Kiel den fane, der blev hængt ud fra kirketårnet for at betegne,
at markedsfreden var indtrådt (i omslaget). Holst. Idioticon III 333.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
