Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Hovedpunktet i striden, efter aktstykkerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som skildrer klosterets grundlæggelse og fremvæxt i de første
42 år, ligesom han meddeler alle de vigtigste aktstykker fra
dets ældste tid, begyndte sit arbejde i året 1207 og fuldførte
det før 1216 (s. 10 f.). Hvad vil det nu sige, at denne
forfatter indfører et falsk testamente i sin krønike? 20—30 år
efter dets udstedelse, da endnu talrige vidner levede, da hvert
barn i Århus kapitelskole vidste, hvad der i den henseende
var foregået, da den mand, som havde sat sit segl under
testamentet og dets stadfæstelse, sad på Danmarks trone i sin
ypperste manddomskraft, — da skulde en klosterbroder have
udfærdiget et falsk testamente og indført det i krøniken? —
I alle tilfælde blev det da ikke brugt; thi endnu længe efter
ydedes dette gæsteri, som her svigagtig skulde være fortiet,
uden nogen indsigelse, først over en menneskealder senere
opstår spørgsmålet. Der må dog kunne påvises en vis
sandsynlighed for et bedrageri, en vis fornuftig om end forbrydersk
mening med det, når beskyldningen skal fremsættes; men hvor
er denne her at finde? Og hvor let er det på den anden side
ikke at forstå, at biskop Tyge 80 år efter testamentets
udstedelse kunde bringe det i en uhjemlet forbindelse med det
gæsteri, som rimeligvis stammede fra en lige så gammel tid.
Vi vil da også få at se, hvor fuldstændig hans påstand falder
til jorden overfor samtiden, den er først nu i vor tid lyst i
kuld og køn.
Vi kommer nu til de forskellige udtalelser af parternes
venner for endelig at stanse ved voldgiftsdommernes kendelse.
Dronning Margrete stiller sig ubetinget på biskop Tyges
side; han var hendes fuldtro mand i kirkekampen mod Jakob
Erlandsøn og indsat til midlertidig styrer af Sællands stift,
som var forladt af sin biskop. Dronningen skriver til
munkene i Øm, at hun nylig har hørt, at de har tilføjet biskop
Tyge en stor ubillighed ved „ubeføjet at negte ham det
gæsteri, som de af mange grunde og efter gammel skik fra
hans forgængeres tid er skyldige årlig at yde ham” (apparatum
suum, quem multis de rationibus et secundum antiquam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
