Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Hovedpunktet i striden, efter aktstykkerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
apostoliske sæde har tilstået dem den ret ikke at visiteres af
nogen undtagen fædre-abbederne — (det var alt sket den 2.
Maj 1245, Dr. Buchwald s. 41) —; „men da der er visse
gæsterier, som er knyttede til bispevisitationen, så de kun skal
ydes i forbindelse med den, så byder og befaler vi, at ingen
biskop eller anden prælat må afnøde eder sligt gæsteri, lige
så lidt som I må yde det” (quia vero sic sunt procurationes
visitationi annexe, ut prelatis non sint, nisi visitent, exhibende,
auctoritate presencium, ne quisquam dyocesanus aut prelatus
alius a vobis procurationes hujusmodi exigere vel extorquere
presumat, nec vos eis exibeatis; p. 269). At disse
pavebreve ikke uden videre kan overføres på retsforhold i Danmark,
har alle parter havt en følelse af; til en tid, da erkebiskop
Jakob forgæves søgte at hævde de kanoniske bestemmelser om
biskoppernes uafhængighed af kongemagten, vilde det
selvfølgelig have været et alt for dristigt ønske at kunne frigøre
sig for en bestemt materiel forpligtelse, på hvilken biskoppen
havde mange tiders hævd; at det fremsættes af abbederne er
såre forklarligt, men overfor Tyge gøres det end ikke gældende
fra begyndelsen af, man ønsker kun en mindelig afløsning,
således som biskop Peder havde indrømmet den. Men hverken
biskop Tyge eller dronningen har isinde at tillægge disse
privilegier nogen betydning overfor gammel vane og god skik.
De følgende aktstykker i striden, pavens kommissorier
osv., indeholder intet bidrag til at belyse stridens indhold; des
større betydning må der tillægges den voldgiftskendelse, som
afsagdes af bisperne Esger og Nils, den 26. November 1264
i Århus; thi ved denne kendelse bliver stridens
hovedspørgsmål fuldstændig gennemskueligt for os. Før vi imidlertid går
over til at gengive dette aktstykke, må det bemærkes, at
begge disse mænd forlods må antages at stille sig væsenlig
på biskoppens side, og det er fuldt troværdigt, når krøniken
fortæller, at det var nødigt, at abbed Thure (Bos efterfølger)
indlod sig på deres voldgift. De hørte nemlig begge afgjort
til kongens parti i den store kirkestrid, Esger af Ribe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
