Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Hovedpunktet i striden, efter aktstykkerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
protesterede udtrykkeligt og gentagne gange mod Vejlekonstitutionen
som et overgreb mod kongen, ja et landsforræderi, og Nils af
Slesvig var ganske særlig genstand for Jakob Erlandsøns had
og forfølgelse; da han havde været så uheldig at falde i
fangenskab i slaget på Lohede, begav erkebiskoppen sig over til det
slot, på hvilket han sad, og foranledigede at han blev lagt i
lænker, og senere havde den sønderjydske hertug, som da var
forbunden med Jakob, endnu engang fængslet ham. Nu
opholdt han sig, landflygtig fra sit stift, i kongeriget, hvor han
året efter døde. Tyge tilhørte som den tredje dette
protestparti imod Jakob Erlandsøn, deres grundtanke var den, at
fædrelandets nedarvede lovgivning stod over enhver fremmed
ret, at troskaben mod kongen stod over ethvert hensyn til
paven og hans påbud. Når slige mænd skulde være
voldgiftsdommere istedenfor de af paven udnævnte abbeder og priorer,
kan det ikke antages, at der er bleven taget et uberettiget
hensyn til munkenes påstande, eller at man har ladet et
falskneri passere dér, hvor man ikke engang tog hensyn til
Alexanders utvetydige frihedsbreve.
De to biskopper gør vitterligt, „at efter vor mægling den
klostergivne mand abbed Thure af Øm kloster lovede vor
ærværdige broder biskop Tyge af Århus det gæsteri, som hans
formænd, de Århus biskopper, vides at have havt efter
anerkendt skik og brug (Thuro — promisit venerabili fratri n.
dom. Tukoni A. ep. procurationes, quas antecessores sui
Arusienses episcopi in dicto monasterio secundum approbatam
consvetudinem dinoscuntur habuisse). Hvis der nu skulde
blive strid om, hvad Gud forbyde, hvorledes denne skik og
brug var, med hensyn til det gæsteri der skal ydes biskoppen
i fasten, så vidner vi herved for alle og enhver, at vi til sin
tid, da vi indtog en mere underordnet plads og var hos den
ærværdige broder her Peder Elavsøn, biskop i Århus, har set
sådan skik: når han kom til klosteret askeonsdag, lod han
hele sit følge tage bort igen på 4 klerke og højst 5 lægmænd
nær, og således opholdt han sig i klosteret med et lille følge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
