- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
142

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Krøniken om årene 1246-57.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lidelser i den ulykkelige tid før og efter Erik Plovpennings
mord, men henvises iøvrigt i den henseende til „cronica
nostra et acta temporum” (p. 262); der omtales endvidere en
flytning af klosterkirken med et tilhørende aktstykke (år 1257),
og mellem disse to partier får vi underretning om de
forurettelser, som biskoppen Peder Ugedsøn tilføjede klosteret. Dr.
Buchwald synes forlods at have været overbevist om, at
forfatteren her må have lagt an på at bedrage os. Han finder
det i højeste grad mistænkeligt, at han så ubetinget fordømmer
hertug Abel og roser kong Erik, og spørger man, hvorfor det
netop her er så påfaldende, da dog alle andre kilder heri er
enige med krøniken, så får vi den oplysning, at der her er
lagt an på at vinde læsernes Sympathi for bedre at kunne få
sine senere påfund til at vinde indgang. Mærkeligt nok er
derimod efterretningerne om den nye kirkebygning ikke bragte
i forbindelse med hovedsagen; skulde det være Dr. Buchwalds
mening, at vi trygt kan stole på sandheden af denne fortælling
og det meddelte aktstykkes ægthed? Så vilde vi dog få noget
godt ud af dette sørgelige håndskrift!

Nu vil forfatteren meddele os noget om klosterets
ejendom i Sødringholm (dicam nunc de Sythring aliqua), — denne
naive indledning er meget mistænkelig. Tingen er den at
klosteret har fået de to tredjedele af Sødring af biskop Peder
Elavsøn, den ene som gave, den anden ved køb; den tredje
er mageskiftet fra Johannes Judesøn for Hørningtorp; det
havde biskoppens brev og segl på det hele, stadfæstet med
mange vidner. Således stod det i 5 år og derover før Peder
Elavsøns død (1246). Derpå var bispestolen ledig i 3 år på
grund af indre stridigheder i kapitlet. Den nye biskop Peder
Ugedsøn havde altid forhen vist sig fjendsk mod klosteret og
det viste sig snart, at han vilde optræde anderledes imod det
end Peder Elavsøn. Særlig vendte han sig mod Sødringholm,
og det ender med at brødrene må lade mageskiftet med
Johannes gå tilbage og betale biskoppen 80 mark for at få fred
for hans og kapitlets påtale. Og dog har de intet andet ud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free