Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Hovedpunktet i striden, efter aktstykkerne. - II. Krøniken om årene 1246-57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paludan-Müller i sin Sympathi for kongedømmets kamp imod
langt ældre og langt mere grundfæstede sætninger i kirkens
retssystem, og han véd meget vel, at sætningerne om tienden
og præsternes ugifte stand aldrig trængte fuldstændig igennem
her i Norden, hvor „weltbekannte” de end var og er.
Dr. Buchwald tager sit udgangspunkt fra voldgiftskendelsen;
den godtgør bispens ret til gæsteri, siger han; „die Consvetudo
durch Verjährung ist verboten, jene Consvetudo, von welcher
der Vertrag in der Clemenskirche als Rechtsgrund spricht, kann
also nur durch einen Privatvertrag zwischen Kloster und
Episcopat entstanden sein; als solcher ist aber nur der, den Tyge
angiebt, möglich. — Das Recht der Procuration, ihre Existenz
ist festgestellt durch den Vertrag; — was also von Øm aus
dagegen vorgebracht wird, fällt in das Reich der Unwahrheit,
und Urkunden, die das Gegentheil erweisen sollen, sind
mindestens verfälscht” (s. 46 f.). Dr. Buchwalds fejltagelse i dette
hovedpunkt er forklarlig af hans mangel på fortrolighed med
vor middelalders historie, men den er vanskelig at undskylde,
når han tror at måtte drage så vidtgående konsekvenser af
sin opfattelse.
II. Krøniken om årene 1246—57.
Der vilde ikke være nogen grund til at gå nærmere ind
på den forfatter i klosterhåndskriftet, som har gjort optegnelser
fra årene 1246—57, dersom ikke Dr. Buchwald havde draget
ham ind i den almindelige malstrøm af underfundighed og
perfidi. Der er da så meget mere grund til at gennemgå
hans fortælling, som den i høj grad taler for den gode tro, i
hvilken munkene tog sig på at fortsætte det første håndskrift
og give efterverdenen nogen kundskab om de lidelser, som de
hårde tider i århundredets midte påførte dem.
Denne forfatters optegnelser fylder kun få blade (Scr. p.
259—63) og fortællingen er spredt og uden ro og helhed.
Der meddeles en del værdifulde oplysninger om klosterets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>